Poul Vendelbo Løvenørn, 1686–1740, deltog i 1708, på den russiske side imod den svenske kong Carl XII, i slaget ved Ljésnaja og ved Poltáva, og avancerede til major og blev general Ménsjikovs generaladjudant. Som sådan førte han underhandlingerne med den svenske general A.L. Lewenhaupt om den svenske kapitulation ved Perevolotjna og havde senere lejlighed til at yde officerer og soldater hjælp. I foråret 1710 fik han gennem gesandten Just Juel fremsat en føler om at få et dansk adelskab, hvilket han fik i 1711 under navnet Løvenørn, efter som oberstløjtnant at være blevet sendt til København. Samtidig fik han løfte om dansk ansættelse efter krigen. Ifølge traditionen fik Løvenørn til opgave af Frederik IV at bringe et skrin med juveler tilbage fra Gottorp Slot, og som belønning fik han den Løvenørnske pokal.Kunsthistoriker Åshild Paulsen beskæftiger sig i bogen om Magnus Berg med pokalens skiftende tilskrivninger gennem tiden. “Magnus Berg (1666–1739) - en kunstner ved kongens hoff”, 1989, citat s. 214, pokalen afb. s. 206: “Ofte kalt den Løvenørnske pokal etter proveniensen: den Vendelbo Løvenørnske familie. Her har man tradisjonelt tillagt den Berg, og antatt at den ble gitt av Frederik 4. til den danske gesandt i Berlin, Poul Løvenørn. L. Dietrichson godtok attribusjonen i 1912, og C.W. Schnitler i 1927. T. Faaborg avviste den i 1931, idet han kunne påvise at den var blitt avbildet mer eller mindre nøyaktig i et stilleben fra 1666 af Hamburgmaleren J. G. Hinz. Han påpekte også flere likhetspunkter med en rekke elfenbensarbeider av ukjent mester i Rosenborgsamlingen. Flere av disse og pokalen ble i 1977 tillagt Joachim Hennen på stilistisk grunnlag af J. Rasmussen, og av C. Theuerkauff i 1979.”Joachim Henne (virksom 1663–1707) hører til blandt barokkens bedste billedskærere i Nordeuropa. Omkring 60 værker kendes af Henne, som hovedsagligt arbejdede i elfenben, men også i træ, voks, metal og gouache. Henne blev uddannet i Nederlandene og Tyskland og skabte de me