Der er enten tale om en skitse til det store endelige maleri “Christian IX og Dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg 1883”, som Tuxen arbejdede på i årene 1883 til 1886, der måler 440×670 cm og hænger på Christiansborg Slot (Lise Svanholms fortegnelse over Laurits Tuxens malerier, 1990, nr. 275) eller en gentagelse af skitsen til “Christian IX og Dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg” (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, inv. nr. 6818, og nr. 242 i Lise Svanholms fortegnelse over Laurits Tuxen malerier, 1990).

De mange år Tuxen arbejdede på det store maleri fortæller noget om den besværlige og langstrakte proces, det har været at lave så stor en figurkomposition med så mange betydningsfulde personer. I tre år var han konstant på farten mellem St. Petersborg, Gmunden, London og København for at lave detaljerede studier af alle de portrætterede, og maleriet er det værk af Tuxen, hvorfra der er bevaret mest studie-materiale.

Den overordnede komposition, som den ses på nærværende værk, havde Tuxen allerede tidligt i processen fundet frem til, efter at han havde været til taffel på Fredensborg og lagt sig fast på rammerne og den rigtige placering af de mange fyrster og deres familier.

Christian IX blev kendt som hele Europas svigerfar, da tre af hans børn udover kronprins Frederik (senere Frederik VIII) var placeret på europæiske troner: kejserinde Dagmar (1847–1928) var gift med Alexander III (1845–1894), zar af Rusland, prinsesse Alexandra (1844–1925) var gift med prinsen af Wales, den senere Edvard VII (1841–1910), og prins Vilhelm (1845–1913) blev i 1863 udnævnt til konge af Grækenland under navnet Georg I. Det var meget vigtigt, at den indbyrdes rangorden i mellem alle disse royale personer blev strengt overholdt i kompositionen (se foto med oversigt over hvem der er hvem).

“Christian IX og Dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg” er Tuxens debut som fyrstemaler, og det bliver afgørende for hans videre karriere som kunstner.

Som Tuxen selv udtrykker det, da han lige havde fået opgaven til maleriet: “Jeg må tænke på, hvad Bonnat engang sagde, da jeg overfor ham udtalte min tvivl om hvilken retning, jeg skulle slå ind på - ”aah, det vil tilfældet afgøre - den gang, jeg havde malet Thiers' portræt, fik jeg så mange bestillinger, at jeg ikke kunne overkomme dem.“ (”Laurits Tuxen. En malers arbejde gennem tredsindstyve aar fortalt af ham selv", 1928, s. 104).

Leon Bonnat (1833–1922) var Tuxens læremester i Paris, og ovenstående citat vidner om, at på samme måde som Bonnats portræt af præsident Adolph Thiers fra 1877 (Louvre, inv. nr. 20374) blev afgørende for hans fremtid som portrætmaler, blev Tuxens Fredensborg-maleri afgørende for hans fremtidige kunstneriske karriere. Senere fulgte andre store fyrstelige kompositioner bl.a. “Dronning Victoria og familie på Windsor Castle” fra 1887 (The Royal Collection, London) “Nicolai II og prinsesse Alix' bryllup i St. Petersborg” fra 1895–96 (The Royal Collection, London), Nicolai IIs kroning i Uspenski Katedralen i Moskva fra 1898 (Eremitagemuseet, Skt. Petersborg) og “Prins Carl og prinsesse Mauds bryllup i kapellet på Buckingham Palace” fra 1897 (The Royal Collection, London).

Bruun Rasmussen takker forfatter og mag. art i kunsthistorie Lise Svanholm for at bekræfte tilskrivningen til Laurits Tuxen.