Gerda Wegener bliver født i Hobro i 1885 som barn af et højkirkeligt præstepar. Det ligger således ikke i kortene, at hun skal forfølge en kunstnerisk karriere – og da slet ikke af så sensations- og skandalepræget karakter, som skæbnen vil det - men hendes talent lader sig ikke nægte, og hun uddanner sig som maler på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Årene på akademiet anser hun dog ikke af særlig vigtighed for sin kunstneriske udvikling, men rent privat får det stor betydning, da hun her møder sin kommende ægtemand, Einar Wegener, i foråret 1902.

Den stemningsfyldte akvarel på auktionen er fra året, hvor Wegener får sit gennembrud som tegner, idet hun vinder en tegnekonkurrence for Politiken. I en årrække er hun tilknyttet avisen og leverer desuden satiriske tegninger til forskellige magasiner, men med sin mondæne og let dekadente stil indtager hun en temmelig isoleret position i forhold til de accepterede kunstretninger. Allerede i 1912 forlader parret København og bosætter sig i den mere frisindede modemetropol, Paris, hvor Gerda Wegener opbygger et stabilt ry som maler og tegner. Hendes succes er i sig selv bemærkelsesværdigt, for der er mange udenlandske kunstnere, der forsøger at slå igennem i Paris og dengang – som nu - lykkes det kun for de færreste.