Emil Hannovers fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier nr. 10.Omtalt og afbildet: Emil Hannover, “Maleren C. W. Eckersberg”, 1898 s. 13 og 15.Proveniens: Efterkommere af familien. Maleriet har ikke været i handlen før.Eckersbergs morsomme og tidstypiske gruppeportræt af Søbøtkerbørnene er malt tidligt i kunstnerens karriere og i en periode, hvor portrætmaleriet optog ham meget. Ifølge Emil Hannover lærte Eckersberg sig genren på egen hånd, uden inspiration fra læremesteren Abildgaard, der ikke malede portrætter, eller Jens Juels omfattende ouevre, som rummer op til flere Søbøtkerportrætter. På en håndskreven etiket på bagsiden af maleriet er børnenes navne og fødsels- og dødsår anført. Desværre er etiketten beskadiget og oplysningerne derfor fragmentariske. Alle fire er født omkring århundredskiftet: 1798, 1799, 1801 og 1802. Den sommerfuglfangende og næstældste dreng, Adam, dør i 1834, medens gruppens ældste, den siddende pige i forgrunden, dør i 1839. Den knælende pige til venstre i billedet, Frederikke, dør i 1870 og lillebror, i midten af maleriet, dør i 1879. Hummeltofte, i hvis have børnene ses, tilhørte bedsteforældrene. Forældrene, især faderen Johannes Søbøtker (1777–1854), ved man en del om. Han stammede fra en af de få dansk-vestindiske planterfamilier. Såvel faderen og farfaderen var fremtrædende plantageejere på St. Croix og alle tre kendes fra portrætter af Jens Juel. Se andetsteds i kataloget hvor et barneportræt af Johannes Søbøtker samt portrætter af børnenes bedsteforældre udbydes til salg, kat. nr. 2009 og 2026. Johannes Søbøtker drev handel på Vestindien, hvor han bosatte sig mere permanent fra 1823 efter, ved faderens død, at have arvet to plantager på St. Croix. Familien lod Søbøtker blive i Danmark og forbindelsen til hustruen og børnene synes herefter at ophøre. I Danmark er Johannes Søbøtker bedst kendt for opførelsen af landstedet Øregård i Hellerup, som han dog senere måtte sælge, da han både i hjemlandet og i Dansk Vestindien havde øk