Ebba Carstensen er i sin tid en velrespekteret kunstner, der deltager i mange udstillinger. Hun opnår i sin levetid mange anerkendelser i form af store legater, bliver det første kvindelige medlem af Decembristerne og er del af akademirådet. Efter hendes død i 1967 stilner omtalen af hende, og hun får ikke samme omtale som for eksempel sine gamle studiekammerater Jais Nielsen og Olaf Rude - eller andre af medlemmerne fra Decembristerne.

Ebba Carstensens kunstneriske virke løber i to spor; om vinteren maler hun motiver fra sit atelier i København, mens hun om sommeren flytter til Horneby i Nordsjælland. Her maler hun under åben himmel – køer, markarbejdere, skovlandskaber og høstmotiver. På billedet her er høsten overstået, og hveden ligger gylden på marken. De dybe varme orangebrune korntravere spilles op imod de lysere hvidgule strøg, mens himlen nærmest synes fluorescerende i et hav af blå nuancer fra turkis til azur. Strøgene er brede og kantede, hvorved det figurative gør sig abstrakte tilnærmelser.

Carstensen er repræsenteret på en række kunstmuseer som Statens Museum for Kunst, AROS, Skive Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum med flere. Hun modtager Eckersbergmedaljen og Thorvaldsenmedaljen.