Som tegner får Gerda Wegener sit gennembrud i 1907–08, hvor hun vinder en tegnekonkurrence for Politiken. Forinden går hun Tegne- og Maleskole for Kvinder og dimitterer til Kunstakademiet kunstskole for kvinder, men allerede i 1912 forlader ægteparret Gerda- og Einar Wegener København og bosætter sig i den mere frisindede modemetropol, Paris. Ægteskabet med Einar Wegener ophæves i 1930, da Lili Elbe fysisk og juridisk accepteres som kvinde. Herefter bor Gerda Wegener en tid i Marokko med den italienske major Fernando Porta, hvor hun blandt andet skildrer de marokkanske kvinder, som hun beundrer for deres eksotiske udstråling, samt scener fra livet i Casablanca.