Under sin første store udlandsrejse sydpå fra 1834 til 1837, opholdt Rørbye sig på den italienske ø Procida, der ligger ud for Napoli mellem Cap Miseno og øen Ischia, fra d. 20. juni til 3. juli 1835.

Rørbye skriver d. 20. juni i sin dagbog samme dag, som han er ankommet til øen:

“Idag har jeg fået et godt Værelse for mig selv med en Altan og en deilig udsigt over Havet, det lader til at jeg er hos skikkelige Folk. Jeg har tegnet temelig flittig idag og i Skumringen spadseret omkring for at gjøre mig bekjendt med Byen. Man gjør her allerede Stilladser og Andstalter til en Fest der een af Dagen skal være, og hvorved jeg da tænker at faae en heel Deel af de smukke Dragter at see.”

Festen som Rørbye nævner i ovenstående citat finder sted et par dage senere d. 25. juni, og Rørbye skriver følgende om den i sin dagbog:

“Deres barnliige Troe opvækker næsten Beundring. Det er idag Corpus Domini Fest hvortil alle Forberedelserne de foregaaende Dage sigtede; der var en stoer Prossesion med mange Faner og Krusifixer, det Allerhelligste blev baaren under Baldaquinen, og iblandt de mange smukke Børn der udklædte fulgte, vare der ogsaa nogle som forestillede Engle med Vinger etc, der blev skudt af alle Kræfter. Jeg knælede idag for første Gang for en Ceremonie for ikke maaske som den eneste at vække Forargelse hos de stærk troende Procidanere.” (ovenstående citater efter Martinus Rørbyes rejsedagbøger mr.ktdk.dk, Kilder til Dansk Kunsthistorie, Ny Carlsbergfondet).

Det er denne religiøse fest og procession, som Rørbye har skildret i nærværende tegning. Man kan blandt andet se den nævnte baldakin, hvorunder det allerhelligste bæres, og børn med englevinger, og andre folk, der ligesom Rørbye selv spontant knæler for den hellige procession.