Louise Ravn-Hansen var både elev hos blomstermaleren Emma Mulvad (1838–1903) og for en kort periode hos maleren Jørgen Roed (1808–1888), og i årene omkring 1871–76 uddannede hun sig på Vilhelm Kyhns (1819–1903) Tegneskole for Kvinder sammen med bl.a. Marie Luplau (1848–1925) og Emilie Mundt (1842–1922). Hun specialiserede sig som landskabsmaler og fandt sine motiver på rejser i bl.a. Danmark, Schweiz, Tyskland og Italien. Hun arbejdede også med grafik og udførte flere landskabsraderinger, som blev udgivet af Den Danske Radeerforening og Foreningen Fremtiden. Ravn-Hansen debuterede på Charlottenborgs Decemberudstilling i 1877 og fortsatte frem til sin død med at udstille på Forårsudstillingen. Hun deltog også på Kvindernes Udstilling i 1895, ligesom hun var repræsenteret med værker på Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling i 1920. Ravn-Hansen støttede kvindesagen, og i 1888 underskrev hun sammen med 22 andre kvindelige kunstnere en anmodning til Rigsdagen om at give kvinder adgang til Kunstakademiet, hvilket skete samme år med oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder.

På en rejse til et trykkeri i Berlin, hvor hun fremstillede sine raderinger, druknede hun i Havel-floden nær Berlin under uopklarede omstændigheder. Efter hendes død blev Louise Ravn-Hansens Legat stiftet, der blev administreret af Kunstakademiet og tildelt kvindelige landskabsmalere. I 1916 blev legatet tildelt Louise Ravn-Hansens nære veninde og rejsekammerat Emma Meyer (1859–1921) på livstid.