Gerda Wegener startede som 17-årig på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, hvor hun studerede under Viggo Johansen. Hun udstillede bl.a. portrætmalerier på Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling i perioden 1904–1909. Wegener kendes især for sine tegninger og illustrationer. Som tegner fik hun sit gennembrud i 1908–09, hvor hun begge år vandt en tegnekonkurrence for Politiken. Hun blev efterfølgende tilknyttet Politiken som tegner indtil 1922.

Allerede i 1912 forlod hun dog København sammen med sin ægtefælle kunstneren Lili Elbe for at bosætte sig i modemetropolen Paris. Gerda Wegener brugte ofte Lili Elbe som model for sine kvindeportrætter i sine værker, og Elbe malede ofte baggrunde og staffage til Wegeners malerier. I Paris fik Gerda Wegener stor succes som portrætmaler, mode- og karikaturtegner. Hendes pikante kvindetyper med røde trutmunde og mandelformede øjne var efterspurgte blandt tidens førende dameblade, ligesom hendes værker med mere erotisk karakter var eftertragtede.

I nærværende landskab forestillende en fransk gade med slanke plataner genkendes den elegant svungne streg, der kendetegner hendes hovedværker.