Bertha Wegmann (f. Soglio, Schweiz 1847, d. København 1926)
Afblomstrede mælkebøtter i en glasvase. Sign. B. Wegmann. Olie på papir monteret på pap. 46×34.
Udstillet: Den Hirschsprungske Samling og Skovgaardmuseet, “Bertha Wegmann. At male på mange sprog”, 2022 (uden nummer).
Litteratur: Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Rønberg (red.), “Bertha Wegmann”, 2022, afb. s. 153 (ill. 94) og omtalt s. 157 og 159.
Som en udskældt ukrudtsplante, der hele tiden forsøges slået ned, men som gang på gang kommer tilbage og ikke lader sig kue, blev mælkebøtten et vigtigt symbolsk motiv for kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet og også og måske især for Bertha Wegmann, som ofte brugte mælkebøtten som motiv. Hun skildrede den både i fuld blomst i al sin kraftfulde gule vælde, men ofte også som her, hvor den har forvandlet sig til en smuk pusteblomst, ligesom hun også brugte mælkebøtten både som hovedmotiv, som her, men også som element i større kompositioner.
Mælkebøtten som motiv og dens betydning for kvindernes ligestillingskamp i slutningen af 1800-tallet og specifikt for Bertha Wegmann skriver Lene Bøgh Rønberg indgående om i artiklen “Manglede der noget? Om Bertha Wegmanns bidrag på ”Kvindernes Udstilling i 1895" i ovenstående værk om Wegmann fra 2022, s. 155–159.
Proveniens: Sophie Alberti (1909). Herefter nedarvet i familien indtil i dag.
Sophie Alberti (1846–1947) var kvindesagsforkæmper og formand for Kvindelig Læseforening fra 1891 til 1921. Sophie Alberti var en god veninde til Bertha Wegmann, som blandt andet også har portrætteret Alberti. Wegmann har også ved flere lejligheder boet i Kvindelig Læseforening på Gammel Mønt, der både fungerede som ‘damehotel’, bibliotek, foredragssal, lægekonsultation m.m. for kvinder.
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Ældre malerier, 16. september 2024