Adam Müller begyndte som elev på Kunstakademiet i 1821. C. W. Eckersberg skriver som det eneste i sin dagbog under 27. september 1825: “begyndte den unge Adam Möller at tegne” og frem til 1836 er Müller elev hos Eckersberg. Müller var én af Eckersbergs ynglingselever, og han har omfattet den unge maler med megen varme og omsorg og skriver blandt andet i sin dagbog 21. marts 1844: “Imorges Kl 9 blev min afdöde elskede Adam Möllers Liig fört til Graven paa Assistents Kirkegaarden....”

Tegning efter gipsafstøbninger af klassiske skulpturer var en betydelig del af undervisningen på Det Kgl. danske Kunstakademi. Ved at kopiere antikken og de store mestre, tilegnede de kommende kunstnere sig bl.a. de idealer, positurer og fortællinger, der blev anset for at være en nødvendig viden og kunnen for de unge billedkunstnere.

Udstillet: Kunstforeningen, De ukendte guldaldermalere, 1982, kat. nr. 112.

Litteratur: Jan Zahle, “Antiksalen - Figursalen - Museet”, Det Kongelige Danske Kunstakademi m.fl. “Spejlinger i Gips”, 2004, kat. nr. 05a, omtalt og afbildet s. 103–106. Her skrives udførligt om maleriets komposition og de forskellige afstøbninger, som er afbildet - bl.a. at der på endevæggen gennem fløjdøren i det bageste dunkle rum delvist ses tre figurer fra Aphaiatemplet på Aigina, som Thorvaldsen restaurerede i Rom 1818–19. Mellemgangen er kraftigt belyst gennem to vinduer fra højre, en kustode står uvirksomt hen, væggene er dækket med relieffer og statuetter. Over døren ned mod det bageste rum hænger H. W. Bissens relief “Hectors Lig omhivet af hans sørgende Familie” fra 1826–27. Forgrunden er mørk - til højre ses Isis fra Capitol og Jupiter Otricoli, til venstre en skammel med en høj hat, et tegnebrædt med en tegning af Isis står lænet op ad skamlen. “Billedet er karakteristisk ved den store kontrast mellem den stærkt belyste gang mellem den dunkle forgrund og det relativt dæmpede lys i baggrunden” (s. 106).

Proveniens: Auktionsdirektør, overkrigskommisær og justitsråd Johan Christian Fick (1788–1864). Den danske kunstsamler Benjamin Wolff (1790–1866) i hvis efterkommeres eje maleriet har været indtil i dag.

Dette maleri blev bortloddet i Kunstforeningen d. 4/11 1830, hvor det tilfaldt overkrigskommissær Johan Christian Fick. Fick var også auktionsdirektør, justitsråd og kunstsamler og stiftede i 1825 Kunstforeningen i København i samarbejde med blandt andre kunsthistorikeren N. L. Høyen, arkitekten G. F. Hetsch og malerne C. W. Eckersberg og I. P. Møller. Fick var svoger til og meget gode venner med kunstsamleren Benjamin Wolff. Benjamin Wolff grundlagde sin formue som ostindienkøbmand i Calcutta i årene 1817–1828. Tilbage i Danmark køber han i 1830 herregården Engelholm og senere Grevensvænge ved Mogenstrup. Han blev i 1832 gift med Juliane Lovise Sneedorff.

Se også kat. nr. 4, som er kunstnerens egenhændige tegning efter maleriet udført til Kunstforeningen.