Litteratur: L. Swane, Udstillinger (Tilskueren, 1920: I, side 461). Litteratur: E. Blomberg, J.F. Willumsen och hans utställinger i Stockholm og København (Konstrevy X, 1934, side 45, gengivet). Litteratur: I. Rydbeck, En kunstsamling i Göteborg (Konstrevy X, 1934, side 142). Litteratur: Carl Nordenfalk: Conrad Pineus konstsamling. Nr 237, gengivet side 388. Udstillet: “Nyare Dansk Kunst”; Liljevalchs Konsthall, Stockholm, 1919, kat. nr. 20 (nr. 376a). Udstillet: J.F. Willumsen separatudstilling, Den Frie Udstilling, København, 1923, kat. nr. 350. Udstillet: Conrad M. Pineus' samling, Konsthallen, Göteborg, 1925. Udstillet: Retrospektiv udstilling, Nationalmuseum Stockholm, 1934, kat. nr. 47 (nr. 17). Udstillet: Retrospektiv udstilling, Kunstner Hus, Oslo, 1934, kat. nr. 22 (nr. 8). Udstillet: Galerie S:T Lucas, Stockholm, 1943, kat. nr. 81. Proveniens: Conrad Pineus samling, Göteborg. No. 237. Stempel på blændrammen. Erhvervet direkte hos kunstneren. Herefter nedarvet gennem familien.

Generalprøve til den endelige version på J.F. Willumsen Museet i Frederikssund, Inv. 334 (Gave fra J.F. Willumsen i 1947)

“Jeg erhvervede maleriet ved et besøg hos kunstneren i Nice i 1919. Ved denne lejlighed mødte jeg også Henri Matisse. Han arrangerede at vi, Matisse, Willumsen og jeg, kunne aflægge et besøg hos Auguste Renoir i Cagnes. Jeg var fuld af entusiasme og ærbødighed overfor Renoir, som var åndelig og livlig. Willumsen syntes, at både Renoir og Matisse var dårlige malere, og Matisse, til hvem jeg viste Willumsens maleri, sad bare, ret uinteresseret: 'C'est possible, que c'est bon - moi, je ne le comprends pas!'” (Conrad M. Pineus)

“Lampelys. Edith og de to Pigebørn ved Middagsbordet. Edith øser op af Suppen. Lampen straaler som en Sol over Figurerne. Prisen? Edith siger at jeg ikke maa sælge det [den færdige version] under 25.000 kroner, hun vil selv beholde det hvis ingen vil give den pris. Jeg tror det er et af mine allerbedste billeder.” (J. F. Willumsen om den færdige version af motivet - i dag tilhørende J. F. Willumsens Museum - til veninden Alice Bloch i 1918, citeret fra J. F. Willumsens Museums hjemmeside)

J. F. Willumsen var i perioden meget optaget og inspireret af El Greco's dramatisk-kontrastfulde lys og manierede figurtegning: “(...) Willumsen mindes til de mindste Enkeltheder Arbejdet med dette Hovedværk, Familiescenen uden Hygge, uden Huslighed, men dog i en forunderlig intim Atmosfære skabt i en kunstnerisk Henrykkelse, en Ekstase, der hæver Arbejdet op til et mystisk Andagtsbillede inspireret af El Greco. Modren og de to Børn sidder om Bordet, og over dem 'eksploderer' Lampen i et Skær af sennepsgult Lys, der er billedets Hovedfarve, kun i venstre Side bringes en rød Farve ind i Kompositionen. Følelsen i Børnenes forventningsfulde Holdning til Moderens Handling og den overdrevne Bevægelse i Figurerne skaber et fint Sammenspil” (J. F. Willumsen: “Mine Erindringer fortalt til Ernst Mentze”, København 1953, s. 216)