Den unge Helen Ree, som kom ud af en velhavende familie med flere billedhuggere i omgangskredsen, begyndte i en tidlig alder sin kunstneriske uddannelse med tegneundervisning i 1921 ved Charlotte Sode og Julie Meldahl og ved Agnes Jensen fra 1922 til 1924. Allerede som 17-årig blev hun elev af billedhuggeren, Anne Marie Carl Nielsen, som på det tidspunkt arbejdede på en rytterstatue af Kong Chr. 9. til Christiansborg, og her skiftede hun fokus fra tegning og maleri til skulptur. Hun debuterede i 1927 som Helen Schou, efter at have giftet sig med Holger Høiriis Schou året før. Fra 1929 til 1932 studerede hun på Kunstakademiet i København på billedhuggerskolen under E. Utzon-Frank. Hun var gennem hele sin karriere særligt optaget af at skildre hesten, og underbyggede arbejdet med anatomiske studier, deltog i dissektion på Landbohøjskolen og studerede også på sine utallige rejser og studieophold rytterstatuer rundt i Europa.

Disse monumentale rytterskulpturer og levende hesteskulpturer med voldsom kraftfuld muskulatur er kernen i hendes produktion, men hun skabte også andre dyreskulpturer herunder mesterlige skildringer af traner under inspiration fra en studierejse til Uganda. Desuden har hun gennem tiden fremstillet talrige figurskildringer og portrætter, ligesom hun har en stor produktion af grafik bag sig. Schou har gennem tiden bestridt flere tillidsposter i forskellige kunstfaglige sammenhænge, deriblandt som bestyrelsesmedlem i Dansk Skulpturforening og som som medlem af Akademirådet. Hun havde store udsmykningsopgaver og udstillede ofte frem til 1950’erne, hvor de store monumenter herunder “Den jyske hingst” på bestilling af Randers byråd i 1959, tog hendes tid. En stor retrospektiv udstilling, Helen Schou - Monumenternes Kvinde, er netop aktuel på Randers Kunstmuseum.

I bunden udstillingsetiket fra 1931.