I begyndelsen af 1870'erne begyndte Marie Luplau at uddanne sig som kunstner på Vilhelm Kyhns tegneskole for kvinder, hvor hun mødte sin livsledsagerske maleren Emilie Mundt. I 1874 søgte begge kvinder at blive optaget på Kunstakademiet, men de blev begge afvist - kvinder fik først adgang til Kunstakademiet i 1888 ved oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Pgra. afvisningen rejste de to kvinder efter råd fra Elisabeth Jerichau Baumann til München for at videreuddanne sig, og hvor kvinder, modsat i Danmark, havde mulighed for at tegne efter levende model. I 1878 debuterede Luplau på Charlottenborg. I 1882–84 tog Mundt og Luplau til Paris for at studere på det private franske kunstakademi, Académie Colarossi, hvor blandt mange andre også Paul Gauguin og Helene Schjerfbeck har gået. Under opholdet i Frankrig - især i Paris og Bretagne - udviklede Luplau sig til én af de første danske kvindelige friluftsmalere. Hun var især optaget af lysets omskiftelighed under forskellige vejrforhold, hvilket nærværende maleri er et fint poetisk eksempel på.

Efter hjemkomsten fra München oprettede hun og drev sammen med Mundt frem til 1912 en privat tegne- og maleskole for kvinder, som havde dimissionsret til Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, og de kom således til at præge en hel generation af unge kvindelige kunstnere.