Bertha Wegmanns store produktion omfattede både genrebilleder, landskaber, interiører og opstillinger, men hun blev også én af sin tids mest betydelige og efterspurgte portrætmalere, og foruden at portrættere sin familie og nærmeste lavede hun også talrige bestillingsarbejder af den kulturelle og økonomiske elite. Hun har også udført en række selvportrætter, og nærværende maleri er et sjældent tidligt selvportræt af kunstneren.

Wegmann har skildret sig selv med et intenst blik på beskueren, i brystbillede og med et let drejet hoved, der skaber en effektfuld lys- og skyggevirkning i ansigtet. Selvportrættet er malet med en hurtig og virtuos penselføring, og mens fokusset er på selve ansigtet, er baggrunden kun løst defineret i synlige, flygtige penselstrøg sat på i mange retninger, så hun fremstår som fanget i et øjebliksbillede.

Maleriet må antages at være fra samme periode som, eller lidt senere end, et fotografi, der dog ikke er dateret, men som viser en ung Wegmann med samme frisure, sort kjole og med den karakteristiske markante kæbe og lille kløft i hagen.

Den mørke palet kunne tyde på, at det er udført i hendes tid i München, som hun flytter til i 1867 og bliver i de efterfølgende 13 år for at videreuddanne og -udvikle sig som kunstner, og hvor hun bl.a. præges af den tyske malestil og lidt tunge palet. Dog kan det stærke lys i baggrunden og de løse penselstrøg pege i retning af, at det er malet lidt senere, da hun fra 1879 og op gennem 1880’erne har adskillige studierejser og længere ophold i Paris, hvor hun påvirkes af den franske naturalisme og impressionisme.