Sophus Michaëlis' og Alfred Bramsens fortegnelse over Vilhelm Hammershøis værker nr. 44. Udstillet: Charlottenborg 1886 nr. 136 med titlen “Dameportrait”. Liljevalchs Konsthall, Stockholm “Nyare Dansk Konst”, 1919 nr. 414. På bagsiden endvidere stempel fra udstillingen i Kunstforeningen i København 1955, hvor billedet dog ikke optræder i kataloget. Proveniens: Kunstnerens søster Anna Hammershøi (1918). Kunstnerens bror Svend Hammershøi (1919). Henriques-slægten indtil nu. Denne modtog billedet fra Svend Hammershøi, som man stod på venskabelig fod med. I sine kendte interiør-malerier holdt Vilhelm Hammershøi sig til de nære omgivelser i hans og hustruens skiftende københavnske hjem. Ligeså valgte han ofte modellerne til portrætterne blandt familiens medlemmer. Herom udtaler Hammershøi selv: “Jeg vil nødig male Portrætter i den Forstand, at male fremmede Mennesker, der kommer og bestiller deres Portræt, det bryder jeg mig ikke om; jeg vil helst kende dem meget godt for at male dem.” (Poul Vad, “Hammershøi”, 2003 s. 102). Her er det lillesøsteren Anna, som er i fokus i et enestående portræt, der formidler en engleagtig sarthed og indadvendthed hos den unge pige. Man fornemmer, at billedet er malt med megen ømhed af den to år ældre bror, der lader Anna gå igen i mange af sine værker. Det lille brystbillede minder om et større knæbillede af søsteren fra året før (1885), Hammershøis debutbillede på Charlottenborg, som nu befinder sig på Den Hirschsprungske Samling.