Betegnet, antagelig af kunstneren, på blændrammen: “Beg. at male 17/10 22”.

Proveniens: Agnes og Harald Slott-Møllers maleriauktion på Charlottenborg 22. oktober 1929, nr. 36, afb. s. 5. Senere Kong Christian X (1870–1947) og Dronning Alexandrine af Danmark (1879–1952), Christian VIII's Palæ på Amalienborg; herefter deres søn og svigerdatter, Arveprins Knud (1900–1976) og Arveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark (1912–1995), Christian VIII's Palæ på Amalienborg; derefter deres søn, Hans Excellence Ingolf Greve af Rosenborg (f. 1940) til i dag.

Agnes Slott-Møllers interesse for danske sagn og folkeviser nærede i vid udstrækning hendes motivverden. Nærværende maleri er et forarbejde til maleriet “Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i Maj 1223” (1927, olie på lærred, 172×390 cm) på Nyborg Slot. Dette større maleri er en del af en serie på seks monumentale værker, der skildrer Valdemar Sejrs (1170–1241) liv baseret på de gamle folkeviser om kongen. Slott-Møller arbejdede på serien i årene 1927–34. I dag hænger fire af de seks værker på Nyborg Slot.

Valdemar Sejr, der var konge af Danmark 1202–41, og dennes søn Valdemar den Unge blev under et jagtselskab på Lyø i maj 1223 lokket i baghold og bortført af grev Henrik af Schwerin, der var blevet offer for Valdemar Sejrs mange erobringer i Nordtyskland. Valdemar Sejr og sønnen blev holdt fanget i Brandenburg og senere Dannenberg samt Schwerin indtil 1225, hvor de blev løsladt mod en høj løsesum og et forlig om afståelse af de fleste af Valdemar Sejrs erobrede nordtyske områder.

Maleriet, som nærværende værk er et forarbejde til, skildrer jagtmåltidet inden tilfangetagelsen. I ”Agnes Slott-Møller – Skønhed er til evig glæde” beskriver Iben Overgaard maleriet således: ”På maleriet [...] sidder kongen højt hævet over de andre, og ved sin højre side ser hans førstefødte søn, Valdemar den Unge, en blond yngling, beundrende op på ham. På sønnens skulder er jagtfalken placeret for at symbolisere den netop overståede jagt. [...] Til venstre sidder Henrik af Schwerin, også kaldet Sorte Henrik, der skuler slemt mod kongen. [...] Billedet har Agnes Slott-Møller konstrueret meget lig den sidste nadver malet af talrige kunstnere, hvor særligt Leonardo da Vincis version er en tydelig inspirationskilde. Der er således ikke tvivl om de storladne hensigter og Agnes Slot-Møllers læsning af begivenhedens betydning for historien.” (Udstillingskatalog, Skovgaardmuseet, Odense Bys Museer, Vejen Kunstmuseum og Øregaard Museum, “Agnes Slott-Møller. Skønhed er til evig glæde”, 2008, s. 49).