Litteratur: Jerzy Miskowiak, “Elisabeth Jerichau-Baumann. Nationalromantikkens enfant terrible”, Frydenlund 2018, omtalt og afbildet 106, hvor forfatteren omtaler havfruens krop som 'erotiseret'.

Jerzy Miskowiak, “Elisabeth Jerichau-Baumann”, (engelsk/polsk teks), Bosz, Polen 2020 nr. 95 afbildet s. 96.

Proveniens: “Store Kro” i Fredensborg. Bruun Rasmussen auktion 905, 2021 nr. 77, afb.

Elisabeth Jerichau Baumann var en af de mest produktive kvindelige malere på 1800-tallets danske og internationale kunstscene, hvor også hendes mod på de større figurlige billedmotiver gjorde hende til en ener. Elisabeth Jerichau Baumanns havfrue-malerier er gode eksempler på såvel hendes skabertrang som evnen for figurskildring.

Det er i dag stadig uvist, hvor mange 'havfruer' Jerichau Baumann har malt, da hun udstillede flere af dem i udlandet, heriblandt på Verdensudstillingen i London i 1862 og i Wien i 1873. To varianter af “Havfruen” findes i danske museer, én fra 1863 på Brandts i Odense (inv. nr. FKM/2239) og en anden på Ny Carlsberg Glyptoteket i København (inv. nr. MIN 0894).

Havfrue-motivet er rigt repræsenteret i det 19. århundredes kultursfære. Elisabeth Jerichau Baumanns ægtemand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816–1883), og familiens nære ven H. C. Andersen (1805–1875) har begge arbejdet med motivet som emne, så en gensidig inspiration har uden tvivl gjort sig gældende. Sidstnævnte lavede endda et kort digt om havfruen til Jerichau Baumann, efter at hun havde skænket ham et af sine havfruemalerier i fødselsdagsgave: “Du raader over Farvernes Pragt! Du Sjæl har i Havfruens Øjne lagt: Et Blink fra dig selv, Fra Aandens Magt! Min Tak her i fattige Ord er sagt”.