Afbildet: Henrik Bramsen, “Christen Købke, 1942. Jørn Rubow, ”Christien Købke", 1945.

Proveniens: Christen Købkes dødsboauktion 1848, under “Köbkes malede Studier og Skizzer” nr. 16. Her erhvervet af maleren I. P. Møller (1783–1854), solgt dennes dødsboauktion 1855, under “Andre Kunstneres Arbeider, b) Skizzer og Studier”, nr. 170. Enkefru Augusta Paulli (1835–1906) (1893). Nedarvet til dennes søn ingeniør Hugo Paulli (1859–1936) (1912, 1915). Hofjægermester W. de Neergaard, Førslevgård (1892–1968) (1953). Herefter nedarvet i familien.

Nærværende maleri hører til en række af fire afskedsbilleder, som Købke malede af og ved familiens hus på Blegdammen umiddelbart inden familien, til stor sorg for dem alle, var nødt til at flytte derfra, da faren var død i 1843, og moren derfor et par år senere var nødt til at afhænde huset . Mikael Wivel skriver om de fire olieskitser i kataloget til udstillingen på SMK i 1996 at, "De hører mellem hans smukkeste nogensinde.” (s. 319).

Og videre: "Der er tale om fire små billeder, hvor Købke på sæt og vis skridter en runde af omkring sin hidtige bolig. Han går for den sidste gang og fastholder de enkelte stationer med bevægende omhu. Ser man billederne som et forløb, er det påfaldende, at de alle beskæftiger sig med trapper og med låger. Der er trappen fra køkkenet fra kælderetagen op til gårdspladsen bag huset [nærværende maleri], og lågen fra gårdspladsen ud til haven ved gavlen af huset, og trappen fra denne have op til Købkes atelier og bolig, og endelig lågen fra gårdspladsen ud til Dosseringen. Lutter intime tærskler, som Købke har krydset. Der er yderligere tale om en skvens, hvor lysets fald antyder dagens gang - fra tidlig formiddg til sen eftermiddag- Alle de lyse timer, hvor maleren havde det bedst med sit arbejde. Billedet fra gårdspladsen er således malet om formiddagen, og det samme gælder det fra køkkenet - de to andre, derimod, er malet om eftermiddagen, det ene tidligt, det andet sent. Det er Købkes dagsrytme, der lægges blot - i venlige og mulighedsrige billeder. I det første [Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS3612] har han taget opstilling midt på pladsen bag huset og set hen mod det hjørne, hvor han har boet så længe. Det er tidligt på formiddagen, og solens friske stråler rammer hjørnet uden hindring og står lige ind af det åbne vindue. Lågen til hans egen, lille have er også åben som en invitation - det er kun et spørgsmål om få skridt, før han er inde hos sig selv igen. I det andet [nærværende maleri] har han sat sig ned i sit køkken i kælderen og kigget ud dér, hvor han lige har været. Det er middagstimen, og solen står så højt på himmelen, at dens stråler kun lige akkurat rammer køkkengulvet. Trinene op er lyse, og dobbeltdøren er slået på vid gab, man ser langt ud på pladsen og videre ud til den lille låge mod Dosseringen. Igen er det hele kun et spørgsmål om få skridt. I det tredje [Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS6827] har Købke taget disse skridt og står helt ude ved lågen - ved den eller ved en anden, lidt længere henne, for vegetationen er ikke helt identisk. Det er eftermiddag nu, solens stråler skyder skråt ind bag maleren og rammer stakittet og stammerne og farver dem gyldne. og Købes følger dem med sit blik. Lågen er åben - ligesom vejen ud. I det fjerde og sidste [Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS6605] er Købke vendt tilbage til huset. Han har krydset pladsen, er gået ind af sin låge og har rundet hjørnet - og han står nu ved trappen op til sin bolig. Det er sidst på eftermiddagen, solens stråler falder lavt hen over alléens træer og rammer husets facade og får den til at gløde. Trappen svinger sig indbydende op mod døren til atelieret. Og også den står åben. Købke er hjemme igen.” (s. 319–320).