Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 39, omtalt s. 59, ill. s. 59.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. AI 13).

Ligesom de svenske malerkollegaer Olof Johan Södermark (1790–1848) og hans søn Per Södermark (1822–1899) startede Carl Wahlboms karriere også i militæret, inden han i 1829 blev optaget på Kungliga Konsthögskolan i Stockholm. På grund af økonomiske vanskeligheder blev Wahlbom dog nødsaget til at droppe ud af kunstakademiet, men formåede stadig at holde fast i sin kunstneriske praksis, da han tjente sine penge gennem sine tegninger. Wahlbom ville gerne rejse, men da han ikke var heldig at modtage et rejsestipendium fra kunstakademiet, rejste han med hjælp fra venner selv kapital til at tage af sted til Paris. I Paris var hans økonomiske midler små, og de lokale kunsthandlere var ikke interesserede i hans tegninger. Han tog efterfølgende til Rom i 1843, og her vendte heldet, og på baggrund af det arbejde, han sendte hjem, modtog han i 1845 et toårigt rejsestipendium, der forlængede hans ophold og gav økonomisk stabilitet.

Anders Lunde havde haft en lignede fortid, da han mødte Carl Wahlbom i Rom 1847; Lunde rejste også til Italien til trods for, at han ikke økonomisk kunne støtte sig til et rejsestipendium. Men ligesom Wahlbom, interesserede de værker, han sendte hjem til Danmark, købere så meget, at han i 1844–45 også blev tildelt et toårigt rejsestipendium og derfor først kom hjem i 1847.