Ideen til skulpturen opstår på en gade et sted i eks-Jugoslavien i 2002, hvor kunstneren Marco Evaristti ser en lille pige, som gør stort indtryk på ham. Pigen mangler en arm og et ben. Hun er gravid og ikke mere end 13 år gammel. En bus kører forbi, og pigen giver fingeren i retning af bussen. Kunstneren får følelsen af, at pigen var meget stolt på trods af sin tilværelse. Han taler ikke med pigen, men tænker at hun er et mine-offer.

Skulpturen indgik i 2004 i Folkekirkens Nødhjælps minerydnings-kampagne 'Lars og Lone rydder Albanien'. Kunstneren donerede overskuddet fra salget af bronzeskulpturen og Politikens Galleri udgav ved samme lejlighed afstøbninger af skulpturen på 30 centimeter.