Martinus Rørbye (f. Drammen 1803, d. København 1848)
Købt af Ribe Kunstmuseum i december 2022.
“Parti af kryptkirken i klostret St. Benedetto ved Subiaco i Kirkestaten”. Dat. 18/10 36. Usigneret. Olie på papir monteret på lærred. 45×60.
Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981, nr. M140.
Udstillet: Charlottenborg 1838 nr. 57. Charlottenborg, Foreningen 'Fremtiden', 1871 nr. 180. Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 91. Nivaagaards Malerisamling og Ribe Kunstmuseum, “Martinus Rørbye. Det nære og det fjerne. Under sydlige himmelstrøg”, 2014–2015, kat. nr. 31, afb. s. 40.
Litteratur: Dyveke Helsted, Eva Henschen, Bjarne Tørnæs og Torben Melander, “Martinus Rørbye 1803–1848”, 1981, omtalt s. 116. Kasper Monrad, “Det nære og det fjerne” i udstillingskatalog “Martinus Rørbye. Det nære og det fjerne", 2014, omtalt s. 38–44, afb. s. 40.
Proveniens: Martinus Rørbyes dødsboauktion 1849 nr. 2. Her erhvervet af Scavenius, antagelig godsejer og politiker Peder Brønnum Scavenius (1795–1868). Dennes søn godsejer og politiker Jakob Frederik Scavenius (1838–1915) (1871, 1905). Købt af fam. Scavenius af nuværende ejers far, ingeniør, cand. polyt. Frithiof Eigild Hansen (1897–1985) i 1940. Den oprindelige kvittering fra 1940 medfølger.
På Rørbyes store udlandsrejse fra 1834 til 1837, hvor han både kom til Italien, Grækenland og Tyrkiet, ankommer han d. 26. august sammen med den tyske kobberstikker og landskabsmaler Georg Heinrich Busse (1810–1868) til Subiaco. Det er også fra dette ophold i Subiaco, der med mindre afbrydelser varer frem til d. 24. oktober, at et af Rørbyes mest berømte og kendte værker “Den læsende Abate” (The Art Institute, Chicago, inv.nr. 2013.56) stammer. For en anden version af dette, se kat. nr. 93.
Dagen efter ankomsten d. 27. august besøger Rørbye de to klostre Santa Scholastica og San Benedetto og gør sig allerede her overvejelser omkring hvor godt især San Benedetto klostret vil egne sig til at blive malet, og han laver nogle tegninger af stedet. Efter en udflugt til Tivoli d. 12./13. september og efterfølgende nogle dage i Rom vender han d. 21. september tilbage til Subiaco for at få tilladelse til at male i kirken og d. 22. påbegynder han nærværende studie. Rørbye skriver på dagen i sin dagbog: "Dog jeg begynte idag at male oppe i St: Benedetto, og jeg tror det vil gaae godt. Ved en lille Present har jeg gjort mig Sacristanen til Ven, Portnerener en Sveitser og er sjæleglad, naar jeg vil tale tysk med ham, og Signor Luigi en af de første Præster er en Verdensmand, og yderst høflig saa at jeg nu alt kan faae Alt der som jeg vil. Men desværre er jeg endnu ikke ret frisk, og Luften i den kolde Fjældkirke er heller ikke god efter den varme Tuur derop om Morgenen. Dog Stedet har alt for meget malerisk ved sig til at lade sig skræmme af Besværlighederne.”
D. 18. oktober afslutter Rørbye studien med en skål: "Idag endte jeg endelig mit Studie i St: Benedetto, jeg tror det ikke er uheldig. Fra Vinzensio trakterede mig og Sig: Glennie med en ganske udmærket Flaske Viin fra Cori Dalen.”
Nærmest dagligt beskiver Rørbye ikke bare det fremadskridende arbejde med maleriet i sin dagbog, men også hverdagen i Subiaco, nogle dages sygdomsforløb, der forsinker hans arbejde, sit venskab med præsterne i kirken, kulden i kirken, og den venskabelige omgang med de mange øvrige kunstnere, der hele tiden kommer til byen og rejser igen.
Således bliver han af disse kunstnerkolleger opfordret til at vise det just færdigmalede værk frem, og Rørbye beskriver det med forståelig stolthed således i sin dagbog d. 22. oktober: “Efter mange Opfordringer maatte jeg viise de andre Kunstnere mit Studie fra St: Benedetto og jeg kan ikke nægte at deres meget Bifald io glædede mig. Flasheron [den franske maler Grégoire-Isidore Flacheron 1806–1873] forsikrede mig at omendskjønt han havde seet meget malet derfra Kirken, var mit dog det der i alle Hen[s]eender var smukkest.”
D. 24. oktober forlader Rørbye Subiaco og drager videre til Cervarra.
I 1837 er Rørbye lige returneret til København efter sin store udlandstur. Han har hjembragt masser af studier, tegninger, skitser m.m. fra alle de steder, han har været og flere af disse bliver straks ved hjemkomsten udstillet i Kunstforeningen og flere værker bliver begejstret anmeldt i Kunstforeningens blad Kunstbladet - blandt andet skrives der om nærværende maleri: “Man ved ikke, hvad man mest skal beundre, enten den forteffelige Behandling af Capellet selv som et architectonisk Værk eller Figurerne.[…] Vi ere forvissede om, at Enhver, der har nogen Følelse for Natur og Poesie, må føle sig tiltrukken af dette yndige Billed, der synes at ville meddele Beskueren noget af den stille, højtidelige Andagt, som besejler de Bedende.” (Kunstbladet februar 1838 nr. 1, s. 3).
Nogle år senere i 1843 gentog Rørbye motivet i større format. Dette på Statens Museum for Kunst (inv. nr. KMS410). Samme år (1843) udførte den franske maler Jean-Francois Montessuy (1804–1876) et stort gennemarbejdet værk af det samme kapel fra næsten den samme vinkel (The Metropolitan Museum of Art, New York, Acc. No. 2003.42.42). Mon Montessuy har været én af de kunstnere, der var til stede i Subiaco, da Rørbye d. 22. oktober 1836 fremviste sit just færdiggjorte maleri?
I Montessuys værk “.... er den private, inderlige andagt [Rørbye] erstattet af en helt speciel begivenhed, nemlig et pavebesøg. Samtidig er de lokale italienere blevet iklædt deres fineste folkedragter, så ethvert præg af en hverdagssituation er forsvundet. Måske har den franske maler følt, at motivet skulle have en spektakulær drejning for at fange interessen hos publikum og hos potentielle købere.” (Monrad s. 44).
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Ældre malerier og tegninger, 29. november 2022