Maleriet “Gul-rød bajads” er malt i 1973 i Bovbjerg, hvor Carl-Henning Pedersen og hustruen Else Alfelt havde atelier. Carl-Henning Pedersen fik i 1958 Guggenheim prisen og for præmiesummen på 1000 dollars erhvervede parret et spartansk atelier ved den jyske vestkyst. Det var her i atelier i Bovbjerg, at parret fortrinsvis arbejdede på deres store mosaikprojekter, men især Carl-Henning Pedersen holdt meget af at trække sig tilbage fra storbylivet i København og drog ofte alene til Bovbjerg. Den storslåede og barske natur bekom ham vel, freden og roen gav mulighed for yderst produktive perioder, hvor lærred efter lærred tog form.

Under et af sine produktive ophold i Bovbjerg maler Carl-Henning Pedersen således “Gul-rød bajads”, et forholdsvist enkelt, men farvestærkt og smukt eventyrmaleri.

Maleriet er malet af en moden kunstner (60 år på dette tidspunkt), der har helt styr på sine virkemidler og erfaring nok til at give lods og sætte motivet hurtigt op i en komposition, der nok antyder en samhørighed mellem figurerne, men samtidig giver plads til beskuerens egne fantasi og fortolkning. Titlen “Gul-rød bajads” er på samme vis kun en antydning af et muligt indhold i billedet, men intet facit. Ordet “bajads” betegner i sin oprindelige betydning en komisk figur i italienske folkekomedier og i overført betydning en person, der prøver at more andre ved at agere komiske eller opføre sig latterlig.

I Carl-Henning Pedersens billeder vrimler det med “bajadser”, ordet indgår ofte i kunstnerens titler, men selv hvor dette ikke er tilfældet, kan hans store smilende og naivistiske maskefigurer tolkes som “bajadser”, der får os til at trække på smilebåndet og giver sceneriet et uhøjtideligt skær.

“Gul-rød bajads” er Carl-Henning Pedesen, når han er bedst; farvestærk , spontan, energisk og fabulerende. (Hanne Lundgren Nielsen)