H. Chr. Christensens fortegnelse over P. S. Krøyers malerier nr. 503. Fortegnelsens nr. 502 til 509 er alle studier til nr. 510: “Badende Drenge”. Udstillet: Kunstforeningen, “P. S. Krøyer 1851–1909”, 1910 nr. 219. Omtalt: Alba Schwartz, “Skagen”, 1912 og 1913 s. 214. Proveniens: Overretssagfører L. Zeuthen. I somrene 1891–1893 lejede Krøyer den tidligere postgård i Skagen, så han udover at kunne nyde kunstnerfællesskabets festlige sammenkomster også havde let tilgang til at kunne dyrke friluftsmaleriet. På dette tidspunkt begyndte Krøyer systematisk at arbejde med den blå farveskala, som han lod dominere i flere af sine stemningsfulde billeder fra 1890'erne. Kendte værker fra denne periode med den dominerende blå farveskala er bl.a. Badende Drenge en Sommeraften ved Skagen Strand, 1899 (Statens Museum for Kunst), det store dobbeltportræt Sommeraften ved Skagen Strand. Kunstneren og hans hustru, 1899, (Den Hirschsprungske Samling), samt ikke mindst Sommeraften på Skagen Sønderstrand, 1893, (Skagens Museum), med de to hvidklædte kunstnerfruer Marie Krøyer og Anna Ancher. Krøyers malerier med badende børn kan ses i sammenhæng med den udbredte interesse for vitalisme, der opstod i 1890'erne. Vitalismen var en bred europæisk strømning, der dyrkede den smukke, livskraftige, nøgne krop, sundhed, styrke, helse, den maskuline helt, den frigjorte kvinde lyset og den store natur. Foruden malere som fx. Krøyer og J. F. Willumsen, blev vitalismen også dyrket og skildret at en række af periodens billedhuggere, arkitekter, komponister og forfattere. Det maleri, der her sælges, er et glimrende eksempel på netop vitalismen og hans nuancerede brug af den blå farveskala.