Det er begrænset, hvad vi ved om kunstneren baronesse Anna Rosenkrantz’ - dog kan vi, udfra de få kilder vi har, udlede, at hun var uddannet indenfor kunsten, hun udstillede jævnligt og hun rejste i en vis udstrækning.   Rosenkrantz’ motiver var ofte herskabelige interiører, og hendes adelige titel som datter af oberst Hans Frederik baron Rosenkrantz (1822–1905) og baronesse Fanny Charlotte Vilhelmine Emilie Stockfleth (1827–1907) har formentlig givet hende adgang til at studere flere slotte og godser. Det var også et herskabeligt interiør, hun deltog med på Kvindernes Udstilling i 1895. Efter hendes død i 1923 skrev Nationaltidende om hendes arbejde:   ”Da Baronesse Anna Rosenkrantz for nogle Dage siden døde efter et ganske kort Sygeleje, var det et lykkeligt, indtagende og sjæleligt sundt Menneske, der blev revet bort. Men det var ogsaa en Kunstnerinde, hvem Pensel og Palet pludselig blev revet ud af Haanden. Baronesse Rosenkrantz, hvis Navn Udstillingsbesøgende hyppigt vil have lagt mærke til, havde en grundig Uddannelse som Grundlag. Især tegnede hun fortrinligt, en Egenskab, hun fik særlig Anvendelse for i de mange Interiører fra gamle danske Slotte, f. eks. Rosenborg, som var hendes smukke og stærkt paaskønnede Specialitet.” (Nationaltidende, 28. september 1923)

Fra tidligere auktionssalg ser vi en stribe af hendes værker solgt - de fleste er herregårds- og slots- og kirkeinteriører - og flere med motiver fra forskellige steder i Tyskland. Både stilistisk og motivmæssigt er værkerne af Rosenkrantz beslægtet med værker af Heinrich Hansen (1821–1890) og hendes samtidige I. T. Hansen (1848–1912).