Under Skovgaards ophold på Møn i juni 1850 opretholdt kunstneren en livlig brevkorrespondance med sin kommende hustru, Georgia Schouw. I sine breve derfra beretter kunstneren en del om vejret på Møn, som i visse tilfælde afholder ham fra at kunne male udenfor. Blandt andet skriver han d. 11. juni (dagen før nærværende maleri er blevet til): ”Veiret har været temmelig ugunstigt, men jeg kan benytte Tiden, og vil det blot blive rigtig deiligt Veir, saa haaber jeg at komme hjem med et godt Udbytte, ellers bliver det maadeligt, jeg har seet adskillige deilige Motiver eller Billeder, men der maa godt Veir dertil, i dette blakkede Solskin seer alting Triviell ud, men jeg bruger det til at undermale i, om Formiddagen arbejder jeg gjerne med Sommerspiret og Maglevandfaldet og om Aftenen side under Slotsgavlene, hvis Veiret vil tillade det, kunde jeg ogsaa faa Lyst til at male Vitmundsnakke.” (Brevkorrespondance mellem P. C. Skovgaard og Georgia Schouw tilhørende Skovgaard Museet).

Det tyder dog ikke på, at en synderlig forbedring af vejret finder sted i de følgende dage, og søndag d. 16. juni skriver han endvidere: ”Veiret er som iaftes og som det har været nu længe, det er virkelig lidt tungt at bære. Det [har] kun været rigtig godt Veir om Formiddagen den 3de Juni, ikke en eneste smuk Aften, jeg frygter at det vil forlænge mit Ophold heer, det kan dog ikke gaa an at reise hjem med uforettet Sag, og jeg mener Veiret maatte dog engang blive godt, det er jo dog Sommer vi har […]”.

De mange forskellige skitser og studier, som Skovgaard udførte fra stranden ved Møns Klint, kulminerede i det monumentale værk ”Parti fra Møns Klint” fra 1852, som måler 126×190 cm og tilhører Fuglsang Kunstmuseum (inv. nr. 2008/4), erhvervet på Bruun Rasmussen auktion 795, 2008 nr. 31 for hammerslag 800.000 kr.