Christine Swane bliver som søster til maleren Johannes Larsen inkluderet i en større kreds af udøvende kunstnere. Hun bliver uddannet på Kunstakademiet fra 1898–1901 og modtager efterfølgende undervisning af Fritz Syberg, J.F. Willumsen og Harald Giersing. Omkring 1910 bliver hun gift med maleren Sigurd Swane, men ægteskabet går i opløsning i 1920. I modsætning til mange andre kvinder i tidens kunstnerægteskaber, forsætter Swane sin karriere og udvikling som kunstner.

I starten er hendes udgangspunkt Fynbomalernes opleverede naturalisme, hvilket kan ses på hendes tidlige blomsterbilleder. Senere udvikler hun sit eget billedsprog, hvor hendes fladebetonede form og diskrete kolorit, giver hende et særegent og stilfærdigt udtryk, som i K. Pontoppidans anmeldelse i Politiken i 1919: ”Overfor de enkelte Billeder glæder man sig over det følsomme Farvesyn og den dekorative Skønhed, de ejer”.

De seneste par år er interessen for Christine Swanes værker stigende, og vi oplever god efterspørgsel, når hendes værker udbydes på auktion.