I denne uge præsenterer vi en større samling af værker fra den internationale stumfilmstjerne – og kunstner Asta Nielsen- eller ”Die Asta” som hun blev kaldt i sin samtid. Vi udbyder primært collageværker fra kunstnerens hånd, men også et selvportræt i akvarel såvel som svigersønnen Poul Vermehrens forelæg til Asta Nielsens selvbiografi har fundet vej til auktionen.

Asta Nielsen er en betydelig skikkelse og et ikon i filmhistorien både i Danmark og Tyskland, såvel som resten af Europa og USA. Hun medvirker gennem sin levetid i mere end 70 stumfilm, og hun står i dag som en af tidens helt store filmikoner.

Hun bliver kendt som en filmdiva med en helt særlig aura af mystik- hun forfører beskueren og drager publikum med sit talent og karisma. Asta vakte opsigt i sin samtid: hun havde ben i næsen, var viljestærk og gik sine egne vegne. Med nutidens briller bliver det ligeledes tydeligt hvordan hun i sin samtid brød og udfordrede tidens kvindebilleder og kønsstereotyper.

Astas kunstneriske oeuvre er dog mindre kendt, omend en også væsentlig del af hendes virke. Hun tilbringer en stor del af sin karriere i Tyskland, hvor hun både bor og arbejder. Det er da også i hendes sommerhus på øen Hiddensee, at hun påbegynder sit arbejde med billedkunsten. Med nazismens indtog i Tyskland beslutter hun at flytte tilbage til Danmark for en tid. Her stopper hun ligeledes med at male. Hun erkender dog også senere i livet, at maleriet ikke var hendes bedste kunstform.

Mens hun opholder sig i Danmark, begynder hun arbejdet med collagen. Hun indretter et atelier i sin lejlighed og skaber tekstilværker af gamle kostumer, og hvad hun ellers har ved hånden. Det er tydeligt, at Asta har talent for denne kunstform. Efter sigende giver hun sig i kast med collagerne efter at have set en udstilling om samme. Asta mener bestemt, at hun kan gøre det bedre selv, og begynder herefter sit arbejde med tekstilværkerne. Denne anekdote siger meget om Astas karakter og person: stålfast, selvsikker og viljestærk.

Troels Andersen skriver i udstillingskataloget til udstillingen ”Asta Nielsen -Collager” på Silkeborg Kunstmuseum i 2000: ”Hun indfarvede selv stoffer i skiftende farvenuancer til brug i collagerne. Materialerne hører op med at være det, de er, stofrester, og integreres i billedets helhed, ofte ved hjælp af tynde netstoffer, der trækkes gen over de underliggende farvede partier.”

Som mange andre kunstnere gennem tiden bearbejder Asta ofte med de samme motiver i sine collageværker: Det er blomsterfremstillinger, landskaber og stilleben der dominerer billedets rum. Hun gentager motiverne, dog med forskelle i både materialer og perspektiver. Når man kigger på hendes motivverden, kan det synes som om, hun arbejder sig ind i materialerne og forfiner sit kunstneriske udtryk løbende.