Vilhelmine ”Ville” Jais Nielsen (f. Oppenheim) er født i Randers i 1886. Som 19-årig flytter hun til København og påbegynder sin uddannelse, først som elev på Tegne-og Kunstindustriskolen for kvinder, så i lære hos Georg Jensens Sølvsmedie og siden som porcelænsmaler hos Bing & Grøndahl i årene 1910–12. Hun rejser siden til Paris og bliver elev hos den franske kunstner Othon Friesz.

Ville Jais Nielsens udsyn og uddannelse ses i hendes værker, hvor både fauvismen og kubismen arbejder side om side med det klassisk moderne. I 1920 gifter hun sig med maleren og keramikeren Jais Nielsen, men må forlade ægtefælle og børn i årene 1943–45, da hun med sin jødiske baggrund er nødsaget til at flygte til Stockholm. Her opholder hun sig under resten af krigen, men finder både venskaber og læring i det svenske kunstmiljø.

Ville Jais Nielsen modtager Eckersberg Medaillen i 1947. Hendes værker er repræsenteret på flere danske museer.