Litteratur: “Jesús Curiá: Esculturas Sculptures”, Galerie Modus, Paris, s. 104 og 105. Proveninens: Galerie Modus, Paris.

Jesús Curiás kunst handler om at indfange og vise menneskets væsen. Hans værker er en blanding af figurative elementer, hvor både krop og figur er abstrakt. Dette er i et forsøg på at udtrykke tradition, modernitet og etnisk kultur, som også har været grundlag for hans tilgang til kunst i gennem årene. Curiá rejser spørgsmål om identitet, fællesskab og globalisering igennem hans skulpturer ved at blande næsten ældgammel kvalitet sammen med hans egne moderne ideer og følelser. Dobbelttydigheden i udtrykket af Curiás skulpturer er grundlæggende for hans billedsprog. Ansigtstrækkene i hans værker er hverken vestlige eller ikke-vestlige, mandlige eller kvindelige. Curiás skulpturer er arketyper, der fjerner grænser og kvaliteter der adskiller og skelner os. Som et resultat er sklupturerne en hyldest til mennesket selv, og de principper, der forener os. Deres kraftfulde former og gestus fremkalder en bred vifte af følelser, herunder glæde, sindsro og til tider ensomhed. Curiás materialevalg er vigtigt for vores forståelse af ​​hans arbejde. På trods af han primært arbejder i bronze, er hans gennemtænkte integration af træ, sten, beton og harpiks direkte relateret til den idé, han ønsker at udtrykke gennem hver skulptur. Curiás blanding af bløde og hårde, varme og kolde materialer, der repræsenterer menneskets kompleksitet, er også synonymitet for de modsatrettede egenskaber, der findes i os alle.