Proveniens: Generalkonsul Johan Hansens samling 1917 nr. 694, 1927 nr. 1576 og 1931 nr. 1751, dennes auktioner, del VI, Winkel & Magnussen 131, 1933 nr. 180, afb. s. 27.

Efter hustruen Georgias død i august 1868, tilbragte P. C. Skovgaard og børnene det meste af sommeren på Nysø Gods hos parret Stampe. Christine Stampe, som sammen med sin mand var en af guldalderperiodens største mæcener var moster til Georgia, og Skovgaard familien var derfor hyppige gæster på stedet.

Nærværende maleri er malet omtrent en måned efter Georgias død, d. 15. juli 1868. Man kan forestille sig at det tætsluttede skovbryn med udsigt til de åbner marker, har været et specielt sted for ægteparret. Motivet rummer elementer af mørket, i form af den tætte og omsluttende skov, men også af lyset, i form af det åbne og vidtstrakte landskab på den anden side af gærdet. Skovgaard befinder sig i mørket da han maler billedet, men ser ud mod lyset og fremtiden – eller måske det hinsides, hvor hustruen nu befinder sig.

“Med hensyn til privatlivets indflydelse på Skovgaards kunstneriske udtryk synes fremstillingen af de arkadiske stemninger med hustruens død i 1868 at blive forskubbet i retning af det melankolske. Antallet af måneskins- og aftenmotiver forøges mærkbart i de efterfølgende år, og i et enkelt tilfælde maler Skovgaard sin afdøde hustru Georgia (1828–1868) ind i et af de idylliserende landskabsbilleder.” (Peter Nørgaard Larsen i: Gertrud Oelsner et. Al. (red.), ”P. C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet”, s. 342–43). Billedet omtalt i dette citat, som viser Georgia med datteren Susette (1863–1937) og sønnerne Niels (1858–1938) og Joakim (1856–1933), udførte Skovgaard d. 15. august 1868 ved Nysø - dagen efter han malede nærværende maleri. Det melankolske i det omtalte billede, kommer specielt til udtryk ved tilstedeværelsen af Georgia, som på dette tidspunkt er død. I nærværende maleri synes det melankolske dog ikke at være det fremherskende, hvor stemningen i stedet synes at udstråle elementer af ro og stille skønhed. Der er noget beroligende og familiært over dette skovbryn og man kan tænke sig at det har været et fristed for Skovgaard hvor han har kunne mindes sin elskede hustru.

Proveniens tilføjet: 16–02-2022.