Ellen Poulsens fortegnelse over Jens Juels malerier nr. 697 afb. s. 451.

Udstillet: Statens Museum for Kunst, “Mit bedste Kunstværk”, 1941 nr. 131.

Kunstforeningen, “Jens Juel. Malerier i privat eje”, 1982 nr. 66.

Litteratur: Kunst i Privat Eje, bd. I, 1944 s. 360, omtalt og afbildet. (Generalkonsul Hjalmar Hartmann). Her beskrives maleriet som perlen i hans danske samling: “De sarte, aristokratiske Barnetræk -Kirsebærøjnene, Fersken teinten og det blonde halvlange Hår - er gengivet med Gratie og Sødme. Kunstneren har ligefrem kælet for Lyset i den hvide Vest og Ærmernes blommefarvede Silke. Stillingens uhøjtidelige Nonchalance er karakteristisk for Halvfemsernes Juel”.

Proveniens: Maleriet blev i 1923 tilbudt Statens Museum for Kunst af ejeren, den sidste russiske ambassadør i Wien, Schebeko, gennem den danske gesandt i Paris, kammerherre H. A. Bernhoft. Maleriet blev dog erhvervet af generalkonsul Johan Hansen. Dennes auktion Winkel & Magnussen, I, 1932 nr. 78 afb. s. 15. Generalkonsul Hjalmar Hartmann. I dennes familie indtil Bruun Rasmussen auktion 448, 1983 nr. 9 afb. s. 17. Hammerslag 225.000 kr. til en privatsamler, hvis efterkommere nu har sat det til salg.

Jens Juel regnes for en af danmarks bedste portrætmalere og ikke uden grund. Ingen har som ham portrætteret kongelige, adelige og også helt “almindelige” mennesker. Han regnes også for en af de første i Danmark til at portrættere barnet som et barn og ikke som en lille voksen. Der opstod i slutningen af det 18. årh. en hidtil uset interesse for barnet og barndommen. Det tog fat i England med malere som Gainsborough og Reynolds som de vigtigste.

Interessen stammede fra Jean-Jaques Rousseaus pædagogiske skrifter, hvor han fremhævede barndommen som noget værdifuldt i sig selv. Børn skulle have lov til at være børn! Nærværende maleri er et godt eksempel med den lille prins uden paryk og i løssiddende udringet skjorte med flæsekant. Væk er voksendragten med halsbind og kalvekrøs.