Udstillet: Los Angeles, U. S. A., 1967 (påskrift på bagsiden). Proveniens: Bruun Rasmussen Kunstauktioner, København, 1970'erne. Proveniens: Privatsamling, Danmark.

"På mange af mine udstillinger er jeg blevet stillet overfor spørgsmålet hvorfor jeg anvender elektronik som materiale i kunst. Dette kan jeg ikke besvare fuldt ud, men et par forklaringer kan jeg give:

Når jeg prøver at danne mig et billede af tilværelsen i dag, kan jeg ikke se bort fra elektroniken, som den del af nutiden, der har udviklet sig hurtigst, og som har indflydelse på næsten alle områder i tilværelsen. Derfor må elektronikken også undersøges i forholdet til den bildende kunst.

Opfattelsen af teknik har stort set delt folk i to diametralt modsatte grupper; den ene ser et Orwell's 1984, den anden ser en fremtidsvision med teknikken som den fuldkomne tjener. Mange kunstnere beskæftiger sig med problemet, de fleste ud fra det negative synspunkt, enten med uhyggelige destruktive maskiner, eller de prøver at mane uhyret i jorden ved latterliggørelse: stor maskine, stor støj, intet eller meget lille resultat. Jeg har kun oplevet meget få kunstværker, der indeholdt den efter min mening rigtige opfattelse, at teknikken er et middel, uden egen vilje, som vi kan udnytte til ethvert formål, eventuelt også som et materiale til bildende kunst. I andre kunstarter indgår teknikken allerede som en selvfølge: Vi accepterer f. eks. film og TV som kunstart, og uden at spørge hvordan det lader sig gøre, eller hvad der er inden i kassen.

Programmering er den del af elektroteknikken, der interesserer mig mest, bl. a. fordi den indfører en ny dimension i maleriet, nemlig den eksakte tid. Det er muligt at skabe en række forudbestemte billeder, i samme ramme, uden at miste maleriets statiske væremåde. Det kan nærmest sammenlignes med en række tegneseriebileder, der bliver vist os et ad gangen, og som tilsammen danner en historie".

William Soya i katalog fra Galerie Hybler, Bredgade 53, København, slut 1960'erne. Kataloget medfølger.