Clara Porges (født Summer) var i mange år ganske ukendt blandt det bredere publikum - på trods af, at hun var en af ​​periodens vigtigste schweiziske malere. I begyndelsen af ​​forrige århundrede var det imidlertid ekstremt svært for en kvinde at opnå kunstnerisk anerkendelse, hvilket forhindrede hende i at forfølge den karriere, hun ville have fortjent - også i løbet af hendes levetid.

Porges blev født i Berlin i 1879, hvor hun gik på den kommunale kunstskole. Her modtog hun ikke kun uddannelse som maler, men også som musiker. Fra 1898 til 1900 studerede hun på Fehr Academy grundlagt af danskfødte Conrad Fehr, og i 1901 tog hun på sine første studieture til Østrig og Italien. Et par år senere - under et ophold i Wien - mødte og giftede hun sig med den østrigske violinist Friedrich Wilhelm Porges. Inspireret af Friedrich Nietzsches beskrivelse af Sils-Maria i Schweiz besøgte hun stedet i 1911, forelskede sig i det bjergtagende landskab og flyttede endelig dertil i 1918. Porges blev boende i Schweiz frem til hendes død i 1963.

Kendetegnende for hendes værker er den stemningsfyldte brug af lys og farver, der står i kontrast til himlen, bjergene og deres refleksioner i de dybe bjergsøer. Brugen af ​​stærke, rene farver, ultramarin eller koboltblå, samt fraværet af sort fra paletten, gør hendes dragende bjerglandskaber uforglemmelige.

Fra 1912 til 1946 blev Clara Porges' værker udstillet i flere væsentlige europæiske storbyer som Dresden, München, Stuttgart, London, Wien, Zürich, Bern og Lausanne. Efter hendes død blev hendes arbejde dog næsten glemt, indtil kunstsamleren René Brogli genopdagede hendes talent i 2011 og begyndte at organisere retrospektive udstillinger. Siden da er hendes malerier og akvareller blevet meget efterspurgte på markedet og opnår ofte høje hammerslag på internationale kunstauktioner.