Astrid Holm står som en helt central deltager i det modernistiske gennembrud i dansk sammenhæng. Hun studerer først til ingeniør, men afbryder studierne til fordel for Emilie Mundt og Marie Luplaus malerskole og senere Kunstakademiet, hvorfra hun dimitterer i 1909. Hun er efterfølgende en af de første danskere, der rejser til Paris, hvor hun opholder sig i en længere periode fra 1909–1914. Her er hun del af det anerkendte internationale kunstliv og – som den eneste dansker - elev hos Henri Matisse.

Tilbage i Danmark står hun som en handlekraftig og nytænkende kosmopolitisk skikkelse, der helt frem til sin død engagerer sig inderligt i at forbedre uddannelses- og udstillingsmuligheder for kvindelige kunstnere samtidig med, at hun involverer sig i den offentlige debat. I 1916 opretter hun sin egen kunstskole og bliver i 1921 den første kvindelige lærer på Kunstakademiet, som leder af en nyoprettet væveskole.

Holm bringer Matisses fauvisme og Cezannes kubisme med sig hjem fra Frankrig, hvilket kommer til udtryk i hendes landskaber, interiører, opstillinger og modelbilleder, som det fine værk, vi her udbyder. For den mandlige kunstner vil kvinden altid være noget andet end dem selv, hvilket ofte har ført til meget distancerede og stereotype fremstillinger af kvinder, som typer snarere end ægte personer. Befriet for blikkets magt, fremviser Holms modeller sig i deres egen ret. Modellen står tilbagelænet, afslappet, og hviler fuldt ud i sig selv; selvsikker med kropslig styrke og kurvede former portrættes hun med forståelse, nærvær og ærlighed. Paletten er utrolig rig - en kakofoni af farver og nuancer, klingende af stærke kontraster - dog er det vildskaben til trods og med Holms uovertrufne koloristiske sans en fornemmelse af ro og balance, der efterlades hos beskueren.