Omkring Skt. Hans 1844 opholdt Lundbye sig hos broderen Theodor på herregården Kragerupgård ved Kragerup. Herfra rejste han videre til Kalundborg, Vallekilde og Vognserup, hvor han blev til september. Henover sommeren udfører Lundbye mange studier af køer. Og han skriver i sin dagbog om de overvejelser han gøre sig om det at male efter naturen og om studiens beskaffenhed og Høyens mening herom og den glæde, der er forbundet med det at blive sikker i sit håndværk og få kendskab til naturen. D. 28. juli 1844 skriver han i sin dagbog: “Jeg har efter evne studeret dyrene, men det er et vanskeligt fag, da modellerne er så urolige, og jeg næsten intet kan gøre uden andres hjælp. Jeg må, når jeg skal male dem, have nogen til at holde modellen og idelig dreje og rette på den for at bevare den begyndte stilling. Men den nøjagtighed, som man forlanger i fremstilling af det menneskelige legeme, kan der jo ikke være tale om; det er vanskeligt at kontrollere dyremaleren, et spillerum, jeg dog ingenlunde har i sinde at benytte, da sandheden må gå for alt og tillige har det mærkeligt overbevisende ved sig så man føler: ja, således er det virkeligt i naturen.” Og videre d. 28. Aug. 1844 skriver han: “Har jeg grund til at være glad? og hvad er grunden? Ja, thi jeg har lært at kende koen langt bedre end før. Det er noget lidt ville andre sige, og jeg vil selv stundom med, dog er det mere end det lader til ved første øjekast, thi det vil sige, at jeg har forladt den barnagtige måde at studere på, eller rettere, jeg har lært at studere. Således er der dukker finheder op for mig, jeg aldrig anede, kommet mere ro og orden i mit hoved med hensyn til mit arbejde og mere tilfredshed i mit sind.” (“J. Th. Lundbye. Dagbogsoptegnelser. I udtog ved Karl Madsen”, 1918 s. 34–37).

Statens Museum for Kunst har en studie af en sortbroget tyr dateret Kragerup Juni 1844, 23×31 cm.