Det er svært at komme uden om køn og kærlighed, når talen falder på Gerda Wegener. Den gribende fortælling om kunstnerægteparret Wegener er efterhånden almen kendt, godt hjulpet på vej af Hollywoods fremstilling i filmen “The Danish Girl". I sjældne tilfælde overgår virkelighed dog fiktion og sprænger alle rammer. Den sande historie om Gerda og Einar/Lili handler således om stor styrke og mod, og deres skæbne foregriber mange moderne køns-, ægteskabs- og seksualpolitiske problemstillinger.

Som tegner får Wegener sit gennembrud i 1907–08, hvor hun vinder en tegnekonkurrence for Politiken. Forinden går hun Tegne- og Maleskole for Kvinder og dimitterer efterfølgende til Kunstakademiets kunstskole for kvinder. Allerede i 1912 forlader parret dog København og bosætter sig i den mere frisindede modemetropol, Paris.

Gerda Wegener er en indlevende fortolker af mennesket, og særligt ynder hun at fremhæve den kvindelige skønhed. Hun er sig blikkets magt meget bevidst, det være sig maskulint eller feminint, og hendes modeller formår at indfange beskueren på tværs af billedfladen. Udover sit virke som portrætkunstner ernærer Wegener sig som illustrator og reklametegner. Hendes pikante og ofte temmelig dekadente kvindetyper med røde trutmunde og mandelformede øjne er efterspurgte blandt tidens førende dameblade. I 1938 vender Wegener hjem til Danmark, hvor hun lever et tilbagetrukket liv. I mange år er hendes virke udelukket fra kunstmuseernes vægge, men i dag er hun repræsenteret på flere museer og i private samlinger.

Vi oplever stor interesse for hendes motiver på auktion, hvad enten der er tale om middelalderlige skønjomfruer, badenymfer iført den seneste bademode - eller som her forfinede rokokogalanterier.