Martinus Rørbye (f. Drammen 1803, d. København 1848)
Købt af Statens Museum for Kunst i november 2018.
“Parti af torvet i Amalfi”. Usigneret. Dateret Amalfi 1835. Olie på papir monteret på lærred. 44×63.
Kursiv: Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier nr. 120.
Udstillet: Charlottenborg 1838 nr. 58.
Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 222.
Charlottenborg, “Udstilling af dansk Kunst fra Italien”, 1909 nr. 320.
Thorvaldsens Museum, “Martinus Rørbye 1803–1848”, 1981 nr 77. Omtalt og gengivet s. 115.
På Rørbyes store udlandsrejse fra 1834 til 1837, hvor han både kom til Italien, Grækenland og Tyrkiet, ankommer han d. 31. julie til Amalfi. D. 18. august påbegynder han nærværende studie og afslutter det d. 31. august. Han maler under åben himmel, siddende foran motivet på torvet. I sin rejsedagbog beskriver han levende alle de sjove hændelser og trakasserierne ved det at sidde og male ude i det fri omgivet af Amalfis nysgerrige borgere: 18 August: I dag begyndte jeg at male paa mit Studie ad Torvet, der vil blive en haard Nød at knække, men jeg sidder temmelig rolig, da jeg har lejet André, Ciceronens Søn, og han holder ryddeligt for Drengene og andre Gabere. Det er utroligt, hvad man saadan kan byde Neapolitanerne. Jeg sidder næsten som en Konge der.
19 August: Jeg malede igjen om Formiddagen paa Torvet. Det vil, saavidt jeg seer, blive lidt langvarigt, hvis det skal blive til noget ordentligt. Det lader sig heller ikke gjøre for min lille Politibetjent at holde Alle borte. Honoratiores fra Byen ere ligesaa store Dagdrivere som de Andre og see gjerne Arbeidet skride frem, idet de ikke lader det mangle paa Ros.
20 August: Da jeg i ddag malede paa Torvet, hvade jeg ikke André til at holde Orden, han skulle føre nogle Fremmede omkring, og Sian, den Kone, ved hvis Boutique jeg sidder, tog med sin Søn Skrædderen hans Plads; men Ordenen var ikke saa god.
21 August: Jeg har tusinde Løier, naaer jeg maler om Formiddagen paa Torvet. Det hænder f. Ex. undertiden, at Drengene ikke vil lystre, naaer André byder dem at gaae, og da kommer Sian med en stor Stok og Skræderen med sin Sax ham strax til hjælps og driver Alt paa Flugten. Jeg er under deres særdeles Protektion og roses uhyre til deres Bekjendte.
22 August: Efter mine Tilskueres Ros at dømme troer jeg, at mit Arbejde om Formiddagen ikke bliver saa ilde. Hvad der især opvækker deres Forundring er, at man kan se Fangerne i Arresten bag Gitteret og Boutiquen med Aqua fresca. Dette falder vel i deres Smag. Arbeidet giver mig ellers nok at gjøre.
23 August 1835! Det har været en meget morsom Dag: først tegnede jeg Figurer til mit Maleri paa Torvet, omringet af en uhyre Mængde, hvis Forundring var spændt til det Høieste over, at jeg kunde tegne saa hurtigt saa Mange.
24 August 1835: Folk er næsten nu ikke til at holde borte om Formiddgaen, naaer jeg maler. Jeg maae formodentlig betragte det for Galanterie, da de fortæller mig, at saa smukt har endnu ingen gjort det. St,. Andreas og Boutiquen med Aqua fresca hører jeg tusinde gange nævnt.
25 August: Med Politiet gik det idag ikke synderligt godt, da Mutter Sian og Skræderen var i Salerno for at kjøbe Salt. Hendes igaar opfundne Middel til at holde Folk fra at siddedem ved Siden af mig paa Bjælkerne, idet hun gjorde dem skidne med en Kost, kunde altsaa idag ikek anvendes.
27 August: Omendskjøndt Veiret var langt fra godt, malede jeg dog paa Torvet om Formiddagen for snart at faae mit Studie færdigt, da jeg ellers her gjør Banquerote, og da Bindesbøll, hvem jeg har laant Penge, nu er i Pompei, ved jeg ikke, hvorledes jeg kan faae hentet.
28 August: Veiret var daarligt, jeg malede lidt om Formiddagen, rigtignok immer mere og mere generet af Folk; men de er alle uhyre artige, f. Ex: Apothekeren havde idag sin Bod lukket, da jeg skulle male den. Jeg sendte André hen til ham, og han kom strax at aabne den.
(D. 29. og 30. august var Rørbye syg og fik ikke malt på maleriet).
31 August: I Dag endte jeg da endelig mit Studie af Torvet. Jeg tror heller ikke, at jeg havde holdt det længere ud for Overhæng af Folk; og da jeg nu ikke har Rolighed til at begynde noget nyt Arbeide, da jeg veed, der ere Breve til mig i Neapel, saa iiler jeg nu hellere did.
Litteratur:
Kunstbladet, Kunstforeningen, december 1837 nr. 24 og februar 1838 nr. 1.
I 1837 er Rørbye lige returneret til København efter sin store udlandstur. Han har hjembragt masser af studier, tegninger, skitser m.m. fra alle de steder, han har været og flere af disse bliver straks ved hjemkomsten udstillet og flere værker begejstret anmeldt i Kunstforeningens blad Kunstbladet. “Perspektivet er fortræffeligt, og lader Kirken med sin store Trappe træde ypperligt tilbage. De Beskueren nærmere liggende Borgerhuse med deres Boutikker og et Contoir med Overskriften VILREFII [Viva il re Ferdinando secondo¶Leve Kong Ferdinand II - konge af Begge Sicilier 1830–59] er højst maleriske, og de simple Restaurationer paa Gaden med de omstaaende Kunder gengivne med Natur og Sandhed. Omkring den store Fontæne [med en Andreas-skulptur] er Fruentimmere grupperede for at fylde Krukker og Skaale med kølende Vand. De i Forgrunden skødeskøst henslængte Tomat-Æbler, Græskar, Meloner m.m. vidner om, at man ser et af Frugtbarhed overstrømmende Land. Den kraftige, blaa Himmel og det stærke Solskin er fortrinligt gengivne, man føler næsten Sydens Varme. Hvis vi med Hensyn til dette Billede skulde tillade os en Bemærkning, vilde det være dem, at et Par af de til Staffage anbragte Figurer forekommer os at være lidt for lange” (Kunstbladet februar 1838 nr. 1, s. 3).
Knud Voss, “Guldalderens Malerkunst. Dansk Arkitekturmaleri 100–1850”, Kbh. 1968, gengivet s. 187, omtalt s. 186–188: “Til Resultaterne fra denne rejse i Syditalien hører et overmaade smukt Arkitekturbillede, forestillende Torvet i Amalfi.... Hovedstykket i Maleriet er Middelalder-Kirken San Andrea med dens 60 trappetrin op til Forhallen. Trods store Stilforskelle fra Middelalder-normannisk forneden til Barok foroven fremtræder Bygningens facade som en helhed ved den lerrød-gule Farve, der er brugt i begge Afsnit. Til venstre er Campanilen, som ifølge vor Baedeker er fra 1276, holdt i vandfarvelette røde, blaa, grønne og graalige Farver, og til Siderne er Kirkebygningen omgivet af gedigne Borgerhuse i lyse Kulører, alt stablet sammen i Aarhundredes Løb til et eventyrligt Skue, som et østerlandsk Feststykke.” (s. 186).
Proveniens: Boet efter Martinus Rørbyes enke (Rose Frederikke Schiøtt 1810–1859), dennes auktion, 1860 nr. 3. Her erhvervet af rodemester Lund. Grosserer E. le Maire (1909). Bruun Rasmussen auktion 86, 1957 nr. 133, afbildet s. 86, solgt for 7100 kr. Her erhvervet af nuværende ejers familie, og maleriet har således ikke været i handlen siden.
Konditionsrapport ved forespørgsel. Kontakt fine-art@bruun-rasmussen.dk
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Malerier, 27. november 2018