Emil Hannovers fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier nr. 601.Omtalt og afbildet: Kasper Monrad og Peter Michael Hornung, “C. W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader”, 2005.Udstillet: Charlottenborg 1849 nr. 2. Kunstforeningen, “Udstillingen af C. W. Eckersbergs malerier”, 1895 nr. 331, tilhørende grosserer R. Henriques. Proveniens: Eckersbergs dødsboauktion 1854 nr. 55. ABR auktion 323, 1974 nr. 284, afb. s. 17.Eckersberg skriver i sin dagbog 18. okt. 1847: “Optegnet et maleri”. 18. okt. 1847: “Begyndt at anlægge et lidet maleri”. 23. dec. 1847: “Arbejdet på, blevet næsten færdig med et lidet maleri, en halv beskjænket matros, måneskin med noget af Charlottenborg i baggrunden”.Måneskin og særligt fuldmånen har til alle tider såvel fascineret som skræmt mennesket og budt på en kunstnerisk udfordring for malere i århundreder. Allerede i 1600-tallet skabte de hollandske kunstnere måneskinsbilleder, der på trods af deres dystre fremtræden afslørede forbløffende detaljer. Særligt 1800-tallets romantikere som Caspar David Friedrich og I. C. Dahl brugte månen og måneskinnet som effektfuld billedvirkning, der både kunne drage og forurolige beskueren. I Danmark malede Jens Juel, C. A. Lorentzen og Fabritius de Tengnagel også månelyset på romantisk vis. C. W. Eckersbergs indfaldsvinkel til emnet er derimod en ganske anden. Eckersberg er optaget af at skildre den månebeskinnede fysiske virkelighed korrekt med de lys- og skyggevirkninger dette frembringer. Her handler det ikke om at fremelske særlige følelser og stemninger, men om at løse det konkrete konstruktionsproblem ved fremstilling af mennesker og omgivelser i den sparsomme nattebelysning, en opgave Eckersberg løser til fulde i nærværende morsomme motiv fra Nyhavn.