Storfyrst Mikhail Alexandrovich af Rusland (1878–1918) var yngste søn af Kejserinde Dagmar og Zar Alexander III af Rusland; i øvrigt opkaldt efter Zar Mikhail Fedorovich (1596–1645), der som den første af slægten Romanov besteg den russiske trone i 1613. Han blev tæt knyttet til sin søster, Storfyrstinde Olga, og de besøgte ofte Danmark i følgeskab med moderen. Fra 1904 var Storfyrsten nr. 2 i den russiske arvefølge, og ved storebroderens, Zar Nikolaj 2.s abdikation den 15. marts 1917, der gjaldt både Zaren og Zarevichen, overdrog han regeringsmagten til Storfyrst Mikhail. Den 16. marts blev Storfyrsten derfor udråbt til Zar, men allerede samme dag overdrog han magten til den provisoriske regering. Reelt set blev Storfyrst Mikhail således Ruslands sidste Zar. Han blev skudt i sovjetisk fangenskab i 1918.

Proveniens: Nuværende ejers oldefar, Nicolai Joh. Johansen (1852–1927), stationsforstander i Klampenborg 1898–1922. Han modtog dem som gave af Storfyrst Mikhail Alexandrovich som tak for tro tjeneste ved en modtagelse.