Udstillet: Charlottenborg 1928 nr. 419, afb. i kataloget. Her kaldt “Efteraar”. Charlottenborg, “Mindeudstillingen for L. A. Ring”, 1933 nr. 209, her kaldt “Efteraar. Dame der ser ud af et Vindue”. Ribe Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Øregaard Museum, “L. A. Ring. Årstiderne”, 2023, omtalt og afbildet s. 91.

Litteratur: Peter Hertz, "Maleren L. A. Ring 1854–1933”, 1934, afb. s. 406 og omtalt s. 407–408. Carl M. Woel, “L. A. Ring. Et levnedsrids”, 1937, omtalt s. 36. Henrik Wivel, ”L. A. Ring”, 1997, omtalt s. 59. Henrik Wivel, “L. A. Ring. Det glasklare hjerte”, 2020, afb. s. 274 og omtalt s. 273–274.

Proveniens: Grosserer J. H. Melchior (1933).

Da L. A. Rings hustru, Sigrid, døde i 1923 stoppede kunstneren helt med at male. Men efter nogle år, blev han af økonomiske grunde nødsaget til at genoptage arbejdet. Værkerne udført efter denne tid er præget af en melankoli og eftertænksomhed, specielt i figurkompositionerne. Tre figurbilleder udført i årene 1925, 1926 og 1927, hvoraf nærværende maleri er det ene, vidner om Rings refleksioner over menneskets forskellige livsstadier og overgangen fra liv til død. Disse værker hører til Rings såkaldte tærskelmotiver”, som viser en ensom figur der kigger ud gennem en åben eller lukket dør eller vindue. Det tidligste billede af de tre, ”I døråbningen. Ole Ring”, viser sønnen Ole ved vintertide, som med et fortabt blik kigger ud af en døråbning på de nøgne træer. Fremtiden og de lysere tider venter dog forude for den unge mand, som selv kun er i sit livs forår. I det andet værk, ”Foråret og den gamle”, som blev solgt på auktion hos Bruun Rasmussen, er den unge mand erstattet med en ældre. Fra den samme halvdør i kælderen på Uglebjerget, med udsigt til Roskilde Domkirke, betragter den gamle mand foråret med de nyudsprungne træer. I modsætning til den unge mand, er forårets glæder dog ikke forbeholdt den ældre herre, som i sit livs efterår betragter en svunden tid han ikke mere er en del af. I nærværende maleri, ”Den unge kvinde og efteråret”, som er det tredje af de sene tærskelmotiver, sidder en kvinde i dagligstuen på Uglebjerget og ser ud over Roskilde Fjord. ”Med hovedet støttet mod haanden, alvorlig og tankefuld, lader hun blikket søge udover fjorden mod det fjerne, hvor lyset er ved at svinde, skyggerne ved at vokse – det er blevet den korteste efteraarsdag, der bebuder vinterens komme” (Hertz, ”Maleren L. A. Ring”, s. 408). I dette billede, er det som om kvinden reflekterer over sin egen eksistens, som i øjeblikket er i ungdommens tegn, men som på et tidspunkt vil blive til efterår - og til sidst vinter.

Specielt de to sidste billeder, er oplagte at sammenligne og sidestille. Hvor den gamle mand betragter foråret, som han ikke mere er en del af, ser den unge kvinde ud på efteråret, som hun på et tidspunkt vil være en del af. ” I sine sidste år, hvor L. A. Ring følte sig fremme ved den afgørende tærskel i sit eget liv, dér, hvor videre bevægelse ikke længere er mulig, kunne han ikke sige sig helt fri for en vis sentimentalitet på livets og den kommende døds vegne. To billeder af Foraaret og den Gamle. Sankt Jørgensbjerg. Roskilde fra 1926 og Den unge Kvinde og Efteraaret fra 1927 tegner et resignationens vemod i de to afbildede menneskers ansigter. Begge er de inden døre, men med det karakteristiske længselsblik ud på den verden, de snart ikke længere synes at skulle være en del af.” (Wivel, ”L. A. Ring”, s. 59).