G. F. Clement (f. Frederiksberg 1867, d. København 1933)
“Dekorativt billede. Den Hellige Frans' Vision med de Tre Hvide Jomfruer”. 1892. Sign. F. Clement. Pastel på papir monteret på lærred. 161×110.
Udstillet: Den Frie 1893 nr. 6. Randers Kunstmuseum, “HJÆLP! jeg er samler”, 1994 nr. 699. Statens Museum for Kunst, “Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870–1910”, 2000, kat. nr. 77, afb. s. 135. Nationalmuseum, Stockholm, “Impressionismen och Norden: det sena 1800-talets franska avantgardekonst och konsten i Norden 1870–1920”, 2002–2003, kat. nr. 36, afb. s. 184. Ordrupgaard, “Gauguin og hans venner”, 2022, kat. nr. 91, omtalt s. 160 og afb. s. 161.
Litteratur: Henrik Wivel, “Ny Dansk Kunsthistorie”, bd. 5: “Symbolisme og impressionisme”, 1994, omtalt og afbildet s. 47. Peter Nørgaard Larsen, “Skønhedens profeter” s. 115–145 i “Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870–1910”, 2000, omtalt s. 135–136, s. 138, s. 191 og s. 306, afb. s. 135. “Impressionismen og Norden. Fransk avantgarde i det sene 1800-tal og kunsten i Norden 1870–1920”, Statens Museum for Kunst 2003, omtalt og afb. s. 184.
Proveniens: Kongelig kapelmusiker Frits Bendix (1893). Birte Inge Christensen og John Hunovs samling.
I 1893 debuterer Clement på Den Frie med dette højst originale værk fra hans forholdsvis korte periode som ’nabier’. Det er på selv samme udstilling, at Vincent van Gogh (1853–1890) udstiller 29 værker og Paul Gauguin (1848–1903) 50 værker. En udstilling, som bliver helt epokegørende for udviklingen af dansk modernisme.
I 1888 blev den franske kunstnergruppe Les Nabis dannet i Paris. Forbilledet og foregangsmanden var Paul Gauguin, som et par år tidligere var søgt væk fra Paris, og ud til Bretagne i Vestfrankrig, hvor han slog sig ned i bl.a. Pont-Aven, hvor han mente at finde noget mere primitivt, vildt og autentisk, som kunne inspirere ham til et ny kunstnerisk formsprog, som skulle stå i klar modsætning til naturalismen. Dette nye kunstneriske formsprog kaldte Gauguin for Syntetismen. “For nabierne var kunsten efterhånden det eneste sted, hvor Guds eksistens kunne opleves og erkendes. Midlet var syntetismen eller suggestiv dekoration, som Gauguin beskrev nabiernes bestræbelser. Slyngede arabesker, dekorative linjer og stærke farver forener sig til harmoniske, organiske ydre former, der afspejler den indre rigdom og dybe religiøse følelse.” (Peter Nørgaard Larsen i ”Sjælebilleder" s. 115). Nabierne - ’Les Nabis’ - fulgte Gauguin til Bretagne i slutningen af 1880’erne og videreudviklede hans ideer og kunstneriske formsprog, inspireret af katolicismen, som den kom til udtryk gennem de lokale beboeres fromhed, senmiddelalderens og ungrenæssancens formsprog, japanske træsnit og symbolismens litteratur og musik. De opfattede sig selv som dybt religiøse og visionære – deraf navnet ’Les Nabis’ – profeterne.
Mogens Ballin (1871–1914) var den første danske nabier. Han var i Paris i 1891, hvor han deltog i afskedsfesten for Gauguin, inden han tog på sin første rejse til Tahiti – Ballin var endda én af de kunstnere, der fulgte Gauguin helt til toget. Samme sommer rejste Gad F. Clement sammen med Mogens Ballin til Bretagne for at hente inspiration fra de franske nabier – det var på denne tur, at Clement malede ”Et Gårdinteriør, Bretagne” se kat. nr. 956, og det er her i begyndelsen af 90’erne, at Clement udviklede sit syntetiserende formsprog. Clement blev de danske nabiers talerør, og hans og Mogens Ballins fælles atelier blev samlingsstedet for bevægelsen i Danmark.
“Hovedværket fra disse år, og det maleri, som især profilerede kunstneren på debutudstillingen i 1893, 'Dekorativt billede, Den hellige Frans' vision med de tre hvide jomfuer' viser, hvorledes Clement ikke bare var den verbale forkynder af nabiernes kunst, men også kunstnerisk var i stand til at sammenfatte og kondensere bevægelsens formalistiske principper og tematiske kernemotiver“ (Peter Nørgaard Larsen i ”Sjælebilleder" s. 135–136).
Grunden til Paul Gauguins store kunstneriske indflydelse på flere danske kunstnere skal også ses i forlængelse af, at han i 1873 giftede sig med danske Mette Gad (1850–1920), og at han i 1884 boede et halvt år i Danmark. Mette Gad havde en stor samling af hans værker og anden fransk kunst, som hun viste frem bl.a. på udstillingen på Den Frie i 1893, og solgte ud af. Mette Gad fik gennem sit store netværk af franske og danske kunstnere stor betydning for de danske nabier - således giver hun Mogens Ballin et introduktionsbrev med til Paul Gauguin, da han i 1889 for første gang rejste til Paris.
Det er således heller ikke tilfældigt, at Clement debuterer med et hovedværk indenfor dansk syntetisme, på samme udstilling som van Gogh og Gauguin udstiller.
I året 1900 holdt ’Les Nabis’ deres sidste udstilling i Paris. Gruppens stærke forbindelse til katolicismen gjorde, at den på lidt længere sigt til udviklede sig til nogle få personers personlige religiøse korstog, ”hvilket nok har medvirket til, at flere mindre vakte kunstnere som Ludvig Find og Gad F. Clement ret hurtigt søgte andre mere jordnære veje og endte der, hvor også mange franske syntetister havde orienteret sig, nemlig mod et senimpressionistisk interiør- og portrætmaleri, som det kendes fra Pierre Bonnard og Edouard Vuillard.” (Peter Nørgaard Larsen i “Sjælebilleder” s. 130). Men her i begyndelsen af 90’erne var Clement noget så sjældent som en fuldtonet dansk nabier.
”Det er syret at se billeder, hvor kunstnerne så klart identificerer sig med åbenbaringslignende profetier og mysticisme, som eksempelvis G. F. Clements ”Den hellige Frans’ vision af de tre jomfuer” (1893), et originalt bidrag til den symbolistiske nabi-kunst."…. ”Så tiden var svanger med religiøse og skønne drømme om et andet liv og en anden verden. Afbildningen og fortolkningen af Frans af Assisi var jo også selv en radikal omvendelseshistorie om et menneske, der fraskriver sig sit dekadente, udsvævende og ødsle liv til fordel for naturen og askesen.” (Henrik Wivel i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad 28/2 2022 af Ordrupgaards udstilling ”Gauguin og hans venner” 26. januar-1. maj 2022.
På Statens Museum for Kunst findes et lidt senere udført oliemaleri med næsten samme motiv (inv. nr. KMS8574).
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Malerier, tegninger og ikoner, 14. juni 2023