Udstillingsetiket på bagsiden, kat nr. 4.

Emilie Demant Hatt vokser op på Sundsøre-egnen ved Limfjorden. Sin første tegneundervisning får hun hos Ida Schiøttz-Jensen på Fur og derefter på Emilie Mundt og Marie Luplaus tegneskole. Herfra bliver hun i 1898 optaget på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, hvor hun gik indtil 1901 og igen 1906–07. 1901–02 fik hun undervisning af den fynske maler Fritz Syberg, og i 1903 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling. Samme år var hun medstifter af kunstnersammenslutningen Cirklen.

Tidligt havde hun øje for sin hjemegns særpræg, samtidig med at hun længes mod fjernere horisonter. I 1904 rejser hun første gang til Lapland og bor siden i længere perioder blandt samerne i Nord-Sverige.

Som ganske ung er hun i et forhold med komponisten Carl Nielsen, som har komponeret flere musikstykker til hende, men i1911 gifter hun sig med geografen Gudmund Hatt. Herefter bliver hendes etnografiske interesse yderligere ansporet. Sammen foretager de mange rejser, og opholder sig bl.a. i tidligere Dansk Vestindien i 1922–23.

Emilie Demant Hatts værker findes fortrinsvis på Skive Kunstmuseum og Nordiska museet i Stockholm.