Udstillet: Den Frie Udstilling, 1901 nr. 200. I udstillingskataloget er følgende meningsudveksling gengivet: Den hellige Hjulmand: “Der står skrevet, at vi skal vogte os for de falske profeter!” Kloge Hans: “Ja, er det ikke det, jeg siger! det er jo soleklart.” Den Fremmede: “Lån mig jeres bibel, så skal jeg bevise jer, at jeg ikke har sagt andet, end hvad jeg kan forsvare.” Kloge Hans: “Har du ikke hørt, at Guds ord er ikke for svin at rode i, for de har en skiden tryne. (Brudstykker er en virkelig samtale).”

Kunstforeningen, “Fritz Syberg. Malerier, studier, tegninger og akvareller”, 1904 nr. 122.

Den Frie udstilling, “Fortegnelse over malerier, tegninger og akvareller af Fritz Syberg”, 1910 nr. 36.

Charlottenborg, “Fritz Syberg. Retrospektiv udstilling”, 1928 nr. 56.

Kungl. Akademiens för de fria konsterna, Stockholm, “Fritz Syberg, ett retrospektivt urval av oljemålningar och akvareller från åren 1884–1936”, 1938 (mærkat herfra på blændramme).

Litteratur: Herman Madsen, “Fritz Syberg”, 1937, omtalt og afbildet nr. 17. Herman Madsen skriver om maleriet: "Det er et ganske almindeligt hverdagsoptrin, Syberg har givet. En fremmed, der propaganderer for en eller anden religiøs sekt, er kommet til de jævne husmandsfolk og håndværkere. Et kraftigt ordskifte, Hjulmanden siger indtrængende, at der i bibelen står, at man skal vogte sig for de falske profeter. Den fremmede beder om at måtte låne bibelen, da skal han vise, at han ikke har sagt andet, end hvad der er skriftens ord. Men kloge Hans indvender, at bibelen ikke er fotr svin at rode i, for de har en skiden tryne (Syberg har i udstillingskataloget undererlagt billedet disse replikker; forøvrigt er samtlige figurer malet efter bestemte modeller, til den fremmede har han brugt sine egne træk). Det er malerisk betragtet et meget smukt billede; interiøret er fortrinligt malet, sollyset, der strømmer ind ad de små vinduer og kalder de intense grønne farver frem i potteplanternes gennemskinnede blade, er frydefuldt skønt. Det er vistnok det eneste arbejde, hvori han har været direkte fortællende, og hvor han stiller forskellige karakterer sammen til en komposition. Selv om det således i denne henseende ikke kan siges at være typisk for Syberg, står det dog trods sin isolerede stærkt i hans produktion. På en enkel og umiddelbar måde er den den dramatiske konflikt underbygget gennem den psykologiske karaktertegning."

Sven Havsteen-Mikkelsen, “De unge år” i “Fritz Syberg”, Faaborg Museum 1992, omtalt og gengivet s. 13.

Proveniens: Direktør Ludvig Lorentzen (1928). Direktør Kr. Kirk, Aarhus (1937).