Om Eckersberg som marinemaler skriver Preben Michael Hornung og Kasper Monrad i “C. W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader” blandt andet:

”Ingen dansk maler beherskede dette felt med en sådan præcision som Eckersberg. Heller ingen maler stillede så store krav til genrens udøvelse. Efter hans opfattelse måtte en maler, der ønskede at lave et ordentligt marinemaleri, først kende de forskellige skibstyper, deres størrelse, krumning etc., og vide, om skibet var en orlogsbrig, en korvet, en fregat eller et linjeskib. Ud fra skroget og takkelagen, det vil sige hele sejlmaskineriet, skulle han også være i stand til at bestemme et skibs nationalitet og dets ærinde: om det skulle bruges til krig eller handel. Han skulle have overblik over de situationer, et skib kunne komme ud for, når det var i søen, eller hvis der indtraf et eller andet, og hvordan man ved hjælp af god sømandskundskab manøvrerede det under skiftende vejrforhold. Herudover skulle han vide besked om meteorologien og dens betydning, om hvordan vinden påvirkede bølgerne og sejlene, og hvilke skyer, der optrådte på himlen i hvilket slags vejr. For vindforholdende havde betydning for søens udseende såvel som for skyernes. Og det skulle hænge sammen alt sammen.” (“C. W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader”, Kbh. 2005, s. 227).

Ovenstående citat vidner om Eckersbergs usædvanlige store grundighed og omhyggelige undersøgelse af virkeligheden i forhold til sine motiver i det hele taget, men i særdeleshed i forhold til marinemaleriet, der stod hans hjerte meget nært. Intet måtte være ’forkert’ skildret – alt skulle være i overensstemmelse med virkeligheden.

Til dette formål førte Eckersberg blandt andet en omhyggelig dagbog om vejr- og vindforhold, og han tog på mange korte og længere sejlture ombord på mange forskellige typer skibe for at studere alt hvad der havde med sejlads at gøre. Og på sine mange spadsereture rundt omkring i København besøgte han ofte flådestationen Nyholm og byens mange havnepladser for at nærstudere skibene også i selve byggefasen. Han udførte endda også en skibsmodel i træ til brug for studier til sine marine-malerier (se kat. nr. 27).

Nærværende værk er et helt klassisk, meget smukt og stort eksempel på Eckersbergs marinemaleri. Det store skib, der ligger for anker, forestiller korvetten Flora. På havet omkring Flora har Eckersberg placeret utallige mindre skibe af forskellige typer, hvoraf nogle ligger til ankers og andre er på vej for fulde sejl i forskellige retninger – alle er de minutiøst og detaljeret beskrevet og omhyggeligt indplaceret i forhold til hinanden og i forhold til havet, bølgerne og beskueren i en kompleks rumlig konstruktion. En frisk kuling fremkalder små bølger med skumtoppe. Lige over horisonten er himlen farvet i et varmt let rosa lys, som opad bliver afløst af en kølig klar blå himmel med enkelte gråhvide skyer. Rigningen på korvetten danner et spindelvæv af fine mønstre. En flådeofficer er ved at klatre ombord. Og endnu en lille robåd med sømænd er på vej ud mod korvetten.

Eckersbergs marinemalerier bliver på mange måder apoteosen på hans kunstneriske stræben efter at forene omhyggelige studier efter naturen og naturvidenskabelige observationer og data med maleriets abstrakte og formelle kvaliteter, herunder farverne, lyset og den perspektiviske rumkonstruktion. Det er en nøje konstrueret og idealiseret fremstilling af virkeligheden, hvor intet er overladt til tilfældigheder. Det vrimler med detaljer, som man kan zoome helt skarpt ind på uden at oplevelsen af helheden går tabt.

Flora løb af stablen 1826 og var i 1830, da maleriet blev malet, vagtskib i Øresund.

Maleriet blev i ca. 1942 udført i farvelitografi af litograf P. W. Johannsen på Normann Zeuthens Kunstforlag.