Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 21, omtalt s. 40, afb. s. 39.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. AI 38b).

I ovenstående katalog til udstillingen ”Venskabsportrætter fra Rom” er denne meget fine beskrivelse af Ernst Meyer og hans nære venner og store omgangskreds: ”Det er ikke tilfældigt at Lorenz Frølichs portræt af Ernst Meyer bærer stedsangivelsen Olevano. Ved sin ankomst til Rom i 1824 søgte Meyer straks ud til den tyske kunstnerkoloni i bjergbyen. Thorvaldsens første biograf, J. M. Thiele, skriver i ’Af mit livs Aarbøger’: ”Signor Ernesto blev, som bekjendt, indtil sin Dødsdag en tro Ven af disse første romerske Bekjendtskaber i Olevano”. Danske såvel som tyske kunstfæller søgte Meyers selskab i Olevano. Og de gode motiver naturligvis. Om dette udtrykte Meyer med vanlig ironi og humor: ”Jeg vil sgu ikke have dem derud; de snapper Motiverne fra mig.” Det karakterfulde portræt er formodentlig udført i forbindelse med Frølichs og Marstrands besøg i Olevano i begyndelsen af 1847. Marstrand udførte ligeledes et portræt af vennen - malet en face. For begge portrætter er Thieles beskrivelse af Meyers udstråling ganske rammende: ”den scharfen, durchdringenden Blick (…) sowie seine scharfen, oft witzigen Äusserungen.” Hvad enten det drejede sig om de lokale bjergbønder, kolleger, sit eget jødiske ophav eller kvinder havde Meyer en hurtig og ofte skælmsk replik. I foråret 1846 besøgte Lundbye og parret Raffenberg Meyer i Olevano. Frederikke Raffenberg, en dilettant udi tegnekunsten, satte sig ved siden af Meyer for at tegne. Meyers gode råd til Fru Frederikke var: ”Hören Sie mit der Kunst auf und üben Sie in der Küche.” Den sidste dag i januar 1861 indtog Meyer morgenmad på Caffé Greco. Her faldt han om efter et slagtilfælde. I hjemmet vågede venner over ham, indtil han døde den følgende morgen. I fakkelskin og under deltagelse af 300 venner blev Ernst Meyer stedt til hvile på Den Mosaiske kirkegård i Rom.” (s. 40).

Det er er næsten ikke til at forstå, at denne venlige og godmodige udseende herre er den samme, som den meget alvorlige og selvbevidste kunstner, der har portrætteret sig selv i 1830 (se kat. nr. 102).