One of the letters, dated Silkeborg Juni 1932: "Kære Hans Hartvig Seedorff! Hjertelig Tak for Deres Brev og Deres Interesse i det hele taget. Jeg modtog allerede i Mandags Brev fra Fru Esther Gretor og har givet Svar, men endnu er Sagen paa et rent begyndende Stadium. Da De ikke vil have Deres gode Raad kaldt et ”Raad”, skal jeg nøjes med at sige, at jeg er ganske enig med Dem i, at man bør gribe til, selv om Honoreringen i første Omgang kun er beskeden, - Det viste sig, at det var ”De Hovmodige”, Fru Gretor havde tænkt paa. Dette glædede mig, da jeg har en Følelse af, at den Bog frem for de andre vilde egne sig til at debutere med i Tyskland; men virkelig kompetent til at udtale mig herom er jeg naturligvis ikke. [...]. Tak for Deres Hilsen gennem Christian Stub-Jørgensen! Og jeg er naturligvis meget glad for, at De har villet henlede Fru Esther Gretors Opmærksomhed paa mine Bøger. At det er forbundet med færre behagelige momenter at uddele Legater end at modtage dem, har jeg tilstrækkelig Fantasi til at have den fulde Forstaaelse af, tror jeg nok. De er saa venlig at skrive, at mit Brev var Dem en Opmuntring. Jeg forestiller mig ikke fuldt, at De – med den Berømmelse, De sidder inde med – som Digter har brug for Opmuntring fra min Side, men da De nu har anvendt Ordet Opmuntring, har jeg lyst til at pointere, at den Glæde, jeg har haft af Deres Digtning er førstehaands og om jeg saa maa sige selvstændig. [...]"