’Luffe’, hvis navn ses på programmets bagside, gik også under navnet ’onkel Luffe’. Han var B&W-arbejder i København, men havde for at spæde sin indtægt op et bijob med at sælge koncertprogrammer. Onkel Luffe boede over en familie, som han havde et nært forhold til - heraf tilnavnet ’onkel Luffe’. Den 4. juni 1964 om morgenen bankede onkel Luffe på hos familien og fortalte, at han havde fået en fribillet til den Beatles-koncert, der skulle finde sted i K.B. Hallen samme aften. Han ville også selv være tilstede for at sælge programmer. Han sagde videre til familien, at han gerne ville forære deres 13 årige datter, Annett, billetten. Hun blev naturligvis ellevild. Det næste, som skete, var imidlertid, at Annetts mor sagde nej til tilbuddet. Hun havde set fjernsynsbilleder af hvinende piger og mente, at hendes datter var for ung til den slags. Næste morgen bankede onkel Luffe igen på døren hos Annett og hendes familie og forærede hende nu nærværende signerede program fra den foregående aftens koncert. Han trukket på sine kontakter, der havde skaffet ham autograferne. Dette kunne tjene som et plaster på såret, tænkte han. I tiden efter koncerten havde den 13-årige Annett hver dag hæftet med i sin skoletaske og opnåede stor opmærksomhed blandt kammeraterne ved at fremvise det. Hun har ejet hæftet indtil i dag.