Den danske kunstner Michael Kvium (f. 1955) bor og arbejder i København, Danmark. Michael Kvium fik sit gennembrud i løbet af 1980'erne med et maleri, der i højere grad end andre samtidskunstnere var præget af fortællende, litterære motiver. De spanske barokmalere som Goya, El Greco og Velazquez var tidlige inspirationskilder i hans kunst og bevægede sig i et felt mellem performance, teater og maleri. Hans værker kan ofte læses i lyset af systemernes sammenbrud i 80'erne, der med sit menings- og sammenhængstab til følge lader videnskaben opstå som en mulig forklaringsmodel på bekostning af religiøse fortællinger. I Kviums værker bliver beskueren konfronteret med et verdensbillede, der giver anledning til en paradoksal stemning af en rædsel og fascination af det grimme. Men frygten for tomheden og fraværet af mening danner samtidig grundlaget for en forløsning i oplevelsen af ​​hans værker.

Proveniens: Galleri Faurschou, København.