Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 17, omtalt s. 36, afb. s. 35.

Litteratur: Gertrud Oelsner & Ingeborg Bugge (red.),“Thorald Brendstrup. I guldalderens skygge”, 2012, afb. s. 145.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. AI 29).

I 1826 blev Brendstrup som 14-årig optaget som elev på Kunstakademiet i København, og han debuterede på Charlottenborg i 1835. Brendstrups landskabsmalerier var i begyndelsen inspireret af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783–1853) og Christen Købke (1810–1848), men han udviklede senere en mere personlig og romantisk stil.

I 1847 modtog han et stort rejsestipendium fra Kunstakademiet og rejste samme år for første gang til Italien, hvor han opholdt sig de følgende 3–4 år hovedsagligt i Rom og omegn. I Rom blev Brendstrup nære venner med, udover Lorenz Frølich, blandt andre arkitekten Laurits Albert Winstrup (1815–1889), som Frølich også har portrætteret (se kat. nr. 110), maleren Thorald Læssøe (1816–1878), samt ægteparret maleren Elisabeth Jerichau Baumann (1819–1881) og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816–1883).